Svar: Urolige nætter - 12 mdr.
Kære Cecilie
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og dejligt at høre, at du kunne bruge mit råd omkring tandbørstning, så det nu går lidt bedre med det:)
Jeres dagsplan ser umiddelbart fin ud og der er ikke så meget I kan ændre her... Jeres dreng sover dog ikke så meget om dagen, og I skal derfor være opmærksomme på, om han powernapper lidt på vejen hjem fra vuggestuen. Hvis han når at falde lidt hen og lige får en lille lur sidst på eftermiddagen - det behøver bare være 10-15 minutter - så vil denne lur påvirke hans nattesøvn og kan være forklaringen på, hvorfor han lige nu kan vågne og virke lidt for frisk om natten.
Det må også medtænkes, at han naturligt drømmer rigtig meget. Der sker udviklingsmæssigt meget med ham, og selvom han er glad for vuggestuen og trives der, så er det naturligt også hårdt for ham, at være væk hjemmefra, skulle være aktiv og på hele dagen, og han savner jer naturligt. Måske er der også nogle sproglige udfordringer - I taler måske dansk hjemme og i vuggestuen taler de tysk. Det er ikke noget problem, men det kræver naturligt lidt ekstra af ham, og han bruger måske lidt mere energi på at kommunikere. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I går hen, når I går og han kan heller ikke forholde sig til tid, så derfor ved han ikke, om I kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer. Det er derfor vigtigt, at han er glad for stedet og glad for pædagogerne - og det er han, super godt - men det er mere for at sige, at det naturligt kræver en del af ham at være i vuggestue - og alt hvad han oplever om dagen, skal bearbejdes, når han sover.
Han drømmer derfor rigtig meget og det lyder som om, at han ofte vågner på grund af drømmeaktivitet og måske drømme om at savne jer, være uden jer. Han søger tydeligt jeres nærhed og tætte fysiske kontakt og det er derfor helt fint, at du tager ham ind til jer... et forsøg kunne dog være, at du flytter ham tilbage til egen seng igen, når han igen sover godt. Det at han bliver puttet i ...
... egen seng og begynder at vågne i egen seng om morgenen, kan nogle gange gøre det lettere for dig at hjælpe ham videre i søvnen i egen seng om natten, så han på sigt ikke behøver komme ind og sove et par timer hos jer, men blot hjælpes videre, hvor han er.
I skal naturligvis også overveje, om han vågner, fordi han har ondt. Det kan være smerter fra ørerne eller tænder eller andet, som gør, at han har svært ved at sove sammenhængende. Han kan også være ved at blive syg, have ondt i halsen, hoste, være forkølet eller lignende, som alt sammen vil påvirke og afbryde hans søvn.
I skal overveje, om I har fået skabt en dårlig vane omkring sutten. Giver du ham sut i munden, når du er inde og hjælpe ham med stillingskift, beroligelse osv.? Hvis du gør det, så kan han faktisk vågne, fordi han har lært, at han skal have sutten i munden for at sove og han vågner hver gang han så taber sutten... Det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Hvis det er tilfældet, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne lære ham at finde sutten selv. Du skal starte om dagen, give ham sutten i hånden eller lægge den på bordet foran ham, lade ham selv finde den, vende den rigtigt og putte den i munden. Når han kan om dagen, så kan du hjælpe ham til også at kunne det om natten. Evt. fylde lidt ekstra sutter i sengen, koble sutten til en klud eller lignende, så den er lettere for ham selv at finde, få fat i og putte i munden. Så han her gøres selvhjulpen og ikke har brug for din hjælp.
Har han fået en større dyne? Mange børn har stor glæde af at få en juniordyne, som er større og som kan svøbe sig omkring dem på en anden måde. Det må I meget gerne give ham nu:)
Det er korrekt at I på sigt skal forsøge at trappe ud af flaskerne og den første flaske vil sandsynligvis være flasken omkring midnat. Det handler netop om udtrapning, så I skal give ham mindre og mindre mælk af gangen, så han til sidst lærer helt at undvære mælken.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, forsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

