Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og amning fylder meget


15. oktober 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Søvn og amning fylder meget

Kære Helen

Den søvn. Den søvn. Hold op hvor den fylder meget hos mig.
Har skrevet til dig tidligere ang. søvn og amning om dagen og natten.

Ammer dog stadigvæk tre gange om dagen. Før begge hans lurer samt inden sengetid. Har ikke fået taget mig sammen til at fjerne en amning, da nætterne begyndte at ændre sig. Han begyndte helt af sig selv at sove helt igennem. Altså fra ca. kl. 20-7 uden mælk. Det er jo skønt, men er så kommet i tvivl om hvor meget jeg så skal amme om dagen, når han ikke ammes om natten længere?

Så er der desværre bare sket det, at han pludselig igen er begyndt at have urolige nætter. Vågner igen pludselig grædende op, især først på aftenen, inden midnat. det svinger mellem 0-2 gange. Her kan vi ofte få ham beroligt og puttet igen uden at amme. Efter midnat vågner han også, dog let klynkende 2-3 gange, hvor han desværre ofte ikke er til at få til at sove igen uden han ammes. Prøver vi med sut (bruge ikke rigtig sut) eller tager ham op og prøver at trøste/lulle tilbage i søvn begynder han gerne at græde og blive mere og mere ulykkelig.

Nogle gange kan vi putte ham uden mælk efter en lidt længere grædetur. Har klart indtryk af han ikke er sulten, men det mere er trøst. Han dier kortvarigt og tager kun et bryst.
Har selv overvejet om det har med separationsangst at gøre? Om dagen synes jeg ikke han viser tegn på separationsangst.

Her er også varmt for tiden og måske det også kan have noget at gøre med det? Har prøvet forskelligt nattøj, kun ble, sovepose og diverse tæpper. Vores madras er desværre ikke af fantastisk kvalitet har vi fundet ud af, så vi skal have købt en mere åndbar madras. Han er en stor dreng med gang i og han sveder ret nemt og kan også være fugtig om natten. Nogle nætter ved jeg dog jeg selv er skyld i at han ...


Annonce

... vågner. Temperaturen svinger meget her i løbet af natten.

Jeg kan starte ud med kun en kortærmede body, men få brug for et tæppe i løbet af natten. Det lader dog til at bare det at give ham tæppet på kan forstyrre ham i søvnen og vække ham. Har haft mest succes med soveposen de nætter, hvor det har været køligt nok til at starte natten med den på, så jeg ikke har skulle pille ved ham i løbet af natten og f.eks. være urolig for han sparker tæppet af. Min mands vækkeur kl. 6 er pludselig også begyndt at vække ham, hvor han tidligere ikke lod sig forstyrre og sov til kl. 7. Kan tydeligt mærke på ham det er for tidligt at stå op kl. 6.

Har jeg mon fået skabt en vane hvor han måske alligevel er sulten om natten selvom jeg føler han ikke er samt synes han spiser godt om dagen? Pga. hans opvågninger om natten hvor han har virket meget ked af det har jeg jo givet en trøstetår som måske nu er blevet en vane? Er endnu ikke begyndt på en fast godnatgrød. Har prøvet det nogle enkelte gange, og nogle gange spiser han. Mælken fylder jo stadigvæk meget så måske der skal skæres ned på den på den ene eller anden måde?

Vi flytter dog til Europa igen om 1 måned, så må vente med en ny madras til der. Måske jeg også skal vente med at ændre på amningen til flytning og jetlag er overstået og der er kommet mere ro på en ny hverdag?

Hans lure om dagen er stadigvæk lidt svingende. Især middagsluren, som jeg nogle gange slet ikke kan få ham til at tage. Har størst succes med at køre en tur. Skal jeg fjerne en amning om dagen kunne det måske være den før middagsluren.

Håber du kan finde hoved og hale i mit brev. Det er svært hvor jeg skal begynde eller bare skal væbne mig med tålmodighed. Vil jo bare helst undgå de negative søvnassociationer nu det længe har gået så godt.

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce