Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop efter 13 mdr


19. oktober 2015

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Ammestop efter 13 mdr

Kære Helen.

Du har tidligere været en kæmpe hjælpe med dine tanker og nu står vi i en situation igen, hvor vi godt kan bruge dine inputs igen.

Vi har en dejlig datter på knap 13 mdr.

Jeg har ammet hende fuldt fra spæd, ja hun har faktisk aldrig fået flaske da vi ikke har haft behovet. Hun har altid fået måltider, dvs igen såkaldte hyggetåre, og som hun er blevet ældre har hun heller aldrig hevet mig i blusen eller ville til bryst andet end når jeg har tilladt det. Jeg har fulgt dine forslag til ammemåltider hele forløbet igennem det første år og det betyder også, at hun nu kun ammes fra begge bryster når hun skal puttes til natten. Jeg har nydt og nyder at amme omend det er noget bindende at være den der putter hver aften og jeg har svært ved at ignorere de fordomme jeg formoder folk vil have, hvis jeg fortalte jeg stadig ammer.

Min mand og jeg har snakket lidt om det at du i din bog foreslår - mælk af kop i stedet for bryst. Jeg kan bare ikke helt se det for mig. Hun er vant til mælk af kop om dagen og det klart nye vaner tager tid, men af brystmælk blir hun så dejlig træt og døsig og nem at putte bagefter. Hun er en forsigtig og sensitiv pige som altid har søgt meget tryghed hos mig - måske fordi jeg også har ammet!?!? - og har aldrig sovet igennem om natten medmindre hun har sovet i vores seng heeelt op af mig med ansigtet op af mit. ...


Annonce

... Hun græder flere gange om aftenen efter hun er lagt, vågner og kan ikke forstå hvorfor hun er alene. Sådan har det været i mange måneder. Hendes seng har altid stået op af min side uden tremmer mellem, for nyligt er begge tremmesider kommet på, simpelthen af sikkerhedsmæssige årsager da hun kravler i vores seng og leder efter mig.

Jeg nænner ikke at begynde at give hende en flaske, så skal hun bare vænnes af med den på et tidspunkt og tror sådan set heller ik hun nødvendigvis vil forbinde det med noget rart, da hun aldrig har fået det før. De sidste tre uger er vi begyndt at introducere hende til en puttebamse (hun er vant til klud) og det med at læse godnathistorie for hende i hendes seng kan jeg slet ikke se for mig, hun søger så meget fysisk nærvær og tryghed især om aftenen. At far kommer på banen er mere et ønske end realitet grundet krævende arbejde så det vil primært være mig. Hun er startet fuld dagpleje for små 14 dage siden efter en lang indkøring på ca 1 mdr. Det blir bedre og bedre for hver dag men hun er helst hos dagplejemoderen som heller ikke kan gå fra hende uden hun græder.

Når jeg vælger at stoppe amningen vil jeg ikke prøve mig frem med 40 forskellige måder men tænker at du har nogle gode tanker om et godt ammestop og nye måder at putte en dejlig, sensitiv og tryghedssøgende pige.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Hilsen mig

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce