Annonce

Annonce

Svar: Mælkemængde


22. oktober 2015

Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære C.

Hvor er det bare dejligt at høre, at jeres lille dreng nyder vuggestuen og glad løber de andre børn i møde :) Det lyder som om, at I har det godt!

Det er altid svært, når man bor i udlandet og der gælder andre anbefalinger for kost og mad til børn, end de anbefalinger vi har i Danmark. Og ja - i nogle lande anbefaler man flaske til børn er 2 år, hvor vi i DK siger, at flasken bør fjernes i 1 års alderen... Der er, som du skriver, hensynet til barnets tænder - i udlandet taler man faktisk om ”baby bottle tooth decay”, som er et problem med huller i tænderne...

Man kan sige, at en dreng på 16 måneder fint kan drikke af en kop og derfor ikke længere behøver sin flaske. Han kan også spise samme mad som den øvrige familie og dermed spise mad fra alle fødevaregrupper og får således fint sit behov for jern, vitaminer og mineraler fint dækket - og igen så ved jeg godt, at man flere steder i udlandet anbefaler tilskudsblanding eller juniormælk til børn er 2-3 år gamle. Hvad I skal gøre må være en individuel vurdering...

I Danmark gælder følgende:

Fra 1 års alderen kan der serveres letmælk og komælksprodukter af letmælkstypen. Det vil sige med 1.5% fedtindhold. Hvis barnet får min 350 ml dagligt (og max 500 ml alt incl.) så er barnets behov for kalk dækket ind.

Jernbehovet dækkes ved at tilbyde barnet kød, indmad, fisk, brød, grovere grødtyper, grøntsager.

Barnet kan få både varm og kold mad og bør få fuldkornsbrød uden hele kerner, kød, fisk, æg, frugt, bær, kartofler, ris, pasta, dampede eller ovnbagte grøntsager osv. Udgangspunktet bør være familiemaden, almindelige børnevenlige retter. ...


Annonce

... Hvis man tager udgangspunkt i Y-tallerkenen, så bliver barnets behov dækket. Det betyder at, når man servere mad for barnet, så bør 2/5 være grøntsager, 1/5 være fisk, kød/æg, fedtstof og 2/5 være kartofler, ris og pasta.

Når det anbefales at holde mængden af mælk på 350-500 ml i døgnet, så er det fordi for meget mælk vil tage pladsen væk fra den egentlige mad. Behovet for mælk bliver ofte dækket, hvis barnet tilbydes en kop mælk morgen og aften, tilbydes et surmælksprodukt om eftermiddagen og derudover får mælk som en naturligt del af den øvrige kost - i grød, mos, som sovs, ost osv. Det lyder derfor umiddelbart som om, at jeres dreng får sit behov for mælk tilstrækkeligt dækket.

Når jeres læge har anbefalet jer at forsætte med flasken, så er det på grund af jernindholdet, som er tilsat erstatningen - han burde umiddelbart få dette behov fint dækket, hvis han spiser en normal, sund og varieret kost. Men hvis lægen skønner at børn, hvor I bor, normalt har behov for ekstra jern, så kan det naturligvis være relevant at følge lægens anbefaling. Du har tidligere fortalt, at de ikke tilbyder mere end to måltider mad i vuggestuen - og det kan naturligvis forklare behovet for flaske/erstatning. I Danmark anbefaler man jo at børn tilbydes 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt, og det vil sige, at der i daginstitutionstiden vil ligge betydeligt flere måltider end to...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvorvidt jeres dreng kan undvære sin flaske, må derfor afhænge af, hvordan han i øvrigt spiser og drikker, hvordan hans dag og indtag generelt er skruet sammen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce