Brev:
Det der med bedsteforældre
Hej Helen.
Det med de svigerforældre er efterhånden gået helt i hårdknude og jeg har brug for hjælp.
Situationen er den at svigermor og mig aldrig har været hinandens kop te. I noget tid bed jeg det i mig, for tænkte det var vigtigt at kunne sammen. På et tidspunkt blev det dog for meget for mig, at mine grænser konstant blev overskredet af svigermor og jeg begyndte at give igen ved at sige min mening til svigermor. Kæresten kunne ikke se at der var et problem.
Svigermor blev til farmor og det har gjort det hele endnu værre.
Lige fra starten af graviditeten kom der spydige kommentarer fra svigermor og undervejs var intet godt nok. Hun ville gerne have tingene på en bestemt måde, og vi ville gerne gøre sådan som vi syntes.
Da vores søn blev født, var jeg meget syg efterfølgende og vi modtog ingen besøg på sygehuset. Det blev de voldsomt fornærmede over.
Siden er det gået slag i slag. Vi har mange gange inviteret svigerforældrene hjem til os, men de nægter at kigge forbi. De er sure over, at engang de kom, sov vores søn og de måtte vente på, at han vågnede. Derfor føler de sig ikke velkomne her. Der kan nævnes er hav af andre situationer, hvor tingene er gået i hårdknude.
Min kæreste har forsøgt at redde trådene ud, men med det resultat at det hele faktisk er blevet endnu værre.
Det viser sig, at mine svigerforældre synes vi ødelægger vores dreng (ud fra de få gange de har set ham til familiearrangementer), at han intet må og at de mener at han får store problemer senere hen. Vi har prøvet at forklare, at han er sensitiv og ikke kan li større forsamlinger og derfor holder sig på skødet ved os. Til dette er svaret bare, at selvfølgelig er han ikke sensitiv! Og at det er mig, der ikke vil lade ham lege på gulvet.
De synes også, at jeg er manipulerende, mærkelig, taler til dem i stedet for at snakke til dem (?) og at jeg på ingen måde behandler dem ordentligt.
De kan Ikke se, hvordan de selv har andel i dette og der er desværre ikke tegn på nogen form for selvrefleksion. De er ikke lydhøre overfor forklaringer og ønsker ikke at se situationen fra vores ...
... side, men vil gerne bestemme hvordan vi skal gøre og helst også være.
Nu er situationen den at jeg ikke har lyst til at være sammen med svigerforældrene eller svigerfamilien overhovedet. Der er blevet sladret og bagtalt i årevis nu, og jeg har ærlig talt fået nok. Kæresten vil gerne have det til at fungere, men hans forhold til sine forældre er ret ødelagt og han ved ikke, hvordan han skal få det hen, så det bliver udholdeligt igen.
Jeg vil gøre meget for min kæreste, men jeg vil ikke give afkald på mig selv og kaldes for manipulerende, dominerende, en dårlig mor og mange andre ting, for derefter at stille op til familiearrangementer med mennesker, som rent faktisk ikke bryder sig om mig og som vejer og vurderer alt jeg gør, for derefter at bagtale mig til enhver.
En del af mig vil selvfølgelig gerne have det her til at fungere, men jeg er klemt mellem kærestens behov og mit eget behov for at være tro mod mig selv og bevare bare lidt selvrespekt. Ikke mindst synes jeg det er svært i forhold til vores søn, som ikke har noget forhold til sin fars del af familien, fordi vi stort set aldrig ser dem og når vi ser dem, så er det i store forsamlinger, hvor vores søn ikke føler sig tryg og desuden er overvældet af indtryk.
Jeg har ikke lyst til at vores søn er sammen med svigerforældrene, fordi de har enormt svært ved at vise respekt for andre og også er enormt grænseoverskridende - også overfor børn. Jeg synes ikke det er fair at anbringe vores søn i situationer, hvor hans grænser ikke bliver accepteret, især når vi nu ved, at de er sådan.
På den anden side er det guld værd at have et forhold til sine bedsteforældre, når det fungerer.
Kunne jeg vælge så skulle jeg aldrig se svigerforældrene igen og jeg tror det er gengældt. Nu er vi så bundet sammen af deres søn og vores barn, men hvordan kommer vi videre herfra?
Kæresten har endelig indset at det her slet ikke går og at der skulle være sagt fra for år siden, men nu er det jo så for sent....
Helen, hvad gør vi lige? Det føles som om at toget er kørt for længst og at der ikke rigtig er nogen løsning på det her :-/
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.