Brev:
Begyndt at skubbe og slå
Kære Helen.
For et par dage siden fortalte de mig i min søns vuggestue, at vores ellers så socialt velfungerende søn på 23 måneder pludselig er begyndt at skubbe og slå de andre børn - især dem, der er mindre end ham selv.
Da noget af det jeg ønsker aller mest for min søn er, at han skal fungere godt sammen med andre, blev jeg ked af det. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre ved det, og det er ikke noget, jeg har set mere end en enkelt gang eller to - og der har jeg gjort, som jeg synes du bekriver i din bog nemlig sagt: " Mor vil ikke have du skubber" og så er jeg faktisk i tvivl, om jeg skal bede ham om, at sige undskyld?
Herhjemme har vi mærket, at han bliver mere vred end ellers - han bliver meget irriteret, hvis vi afbryder, hvad han er i gang med - eller fortæller ham, at han f.eks. ikke må gå på spisebordet. Verbalt er han efter vores mening rigtig god - og ligesom pædagogerne i vuggestuen synes vi, at det går rigtig hurtigt med at lære nye ord og sætninger.
De sidste måneder af vores familieliv har været præget af en del sygdom hos vores ...
... nærmeste og " alt for mange begravelser". Lige nu ligger hans Farmor på hospice - alle vores weekender har vi været på besøg på diverse hospitaler, og hans ellers meget nærværende far er meget lidt hjemme, da han naturligvis ønsker en god afsked med sin mor. Jeg synes det er trist, at vores søn skal undvære sin far så meget, og at han så tit ser os kede af det, og ind imellem at vi græder. Det har alligevel føltes rigtigt at have ham med på besøg på hospitalet og nu hospice. Jeg synes, at vi er meget opmærksomme på ham, og også laver mange dejlige ting sammen med ham. Men nu er jeg bange for, om situationen skader vores barn - især nu, hvor pædagogerne giver os denne besked (de siger dog, at vi ikke skal være bekymret, og det nok bare er en periode).
Har du et råd til, hvordan vi støtter ham i denne tid? Tror du hans måde at være på, har med forsømmelse af ham at gøre - og hvordan griber vi hans adfærd an? Vi er inde i en hård periode - men det er ikke sådan, at vi er helt ved siden af os selv - og jeg synes, vi opfører os som "vi plejer" det meste af tiden.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt