Brev:
Mad og søvn - 6 mdr.

Hej Helen
Jeg skriver til dig, fordi jeg er så forvirret, ked af det og vildt meget i tvivl.
Jeg har en utrolig glad datter på 6 mdr. Hun græder næsten aldrig, og udvikler sig helt som hun skal.
Vi er bare rendt ind i total forvirring nu i forhold til mad og søvn.
Har altid haft svært ved at amme hende, men gør det fortsat da hun ikke vil have flaske. Hun er utrolig nysgerrig, og slipper gerne 3-5 gange på en amning for at se på mig eller verden.
Har snakket med egen sp, hun har forslået afskærmning, men den ligger hun også bare og kigger på, og vil tage fat i.
Hun har fået grød siden hun var 4 mdr. Hun har aldrig været fan af det, men det er gået bedre end det gør nu.
Hun vågner ca. hver anden time om natten og skal have mad.
Har lige downloadet afsnittet med Bertil som også spiser hver anden time om natten, og dette prøvede jeg i nat på min pige, hvilket gav rimelig god pote. Hun græd ikke, eller klynkede.
Jeg ammede hende også kl 23 og 24. Tror ikke hun var vågen da jeg ammede hende 24, er det, det du kalder drømmeamning? bare lige sådan så jeg er helt med. Fordi hun kan jo sagtens vågne om natten og aftenen uden at være sådan helt vågen, men bare vil have mad.
Nå men jeg er total i vildelse om hvordan og hvad med det mad der.
Hun er ikke en mega sulten pige, det har jeg ihvertfald ikke fornemmelsen af, men hun kan godt glæde sig til at få bryst, ved at smile og grine lidt inden. Det er bare ikke sket de sidste par dage, det er mere græd og vender sig væk.
Har kigget på dine dagsplaner for andre 6 mdr gamle børn, men ved ikke om det passer på Alma.
Dagsplan lige nu ...
... ca.
07:00 vågner
07:30 -07:45 får lidt havregrød og vand i kop, vil ofte ikke spise det, men begynder bare at klynke når jeg sætter hende i stolen, og hun synes ikke det er dejligt at få mad. Hun virker mere træt, så jeg tænker om hun skal have det 07:15 i stedet?
08:00 Bryst og sover ca. 45 min
10:30-11:00 grønsagsmos og modermælk i kop, spiser næsten heller ikke noget hele, også mere ked af det end en god oplevelse.
13:00-13:30 ammes lidt, ofte svær at amme her, og puttes til middagslur
16:00 får lidt bryst
17:00 får bryst
18:00 grøntsagsmos - dette ender også ofte i ikke så meget grød, men dog ofte bedre oplevelser her.
20:00 Ammes fra et bryst og puttes til natten
22:30-23 Vågner og skal ammes
og så ca hver anden time herfra med amning.
Jeg er i tvivl om hun får nok mælk og mad i løbet af dagen.
Hvor meget mælk og mad skal hun have?, hvor meget forventes det at hun spiser af sin grød?
Hvor tit skal hun have mad?
Er det en god ide at spise sammen med hende ved hvert måltid?
Skal hun have noget af vores mad, samtidig med grøden når hun spiser?
Hvordan får vi begge en bedre oplevelse med maden?
Og ligeledes med søvnen, hvordan får jeg hende til at sove bedre end de 45 min? hun sover ved hver lur om dagen. Hun virker nemlig træt ofte efter hver lur, selvom jeg står og holder hende på maven, nusser hende mellem øjnene. Men skal jeg være mere konsekvent og se bruge den tid det tager på at få hende til at sove?
Håber du kan hjælpe mig, for føler mig ikke som en særlig god mor, og er bare ked af det, og det er så hårdt at det fylder 90% af mine tanker hele tiden.
Kærlig hilsen
Maria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.