Brev:
14 mdr. pige, som har svært ved at falde i søvn
Hej Helen,
Jeg skriver til dig, fordi min datter Naja på 14 måneder har meget svært ved at falde i søvn om aftenen.
Du får først lige lidt forhistorie:
Naja har også tidligere haft svært ved at falde i søvn - da hun var ca. 3 måneder havde vi 1½ måned, hvor vi var nødt til at køre med hende en time i bilen for at få hende til at sove. Derefter kunne vi nøjes med at putte hende i barnevognen, og tage hende ind, når hun sov godt. Først da hun var 8 måneder kunne vi putte hende direkte i tremmesengen. Fra 8 til 12 måneder gik det uden problemer, men nu er den så gal igen.
Efter sommerferien startede Naja i dagpleje (dvs. da var hun 11 måneder), og en måned senere blev jeg opereret, hvilket betød, at jeg ikke måtte løfte børnene i 6 uger. Du kan nok forestille dig, hvor meget mor-kontakt, hun er gået glip af i den periode - man kan jo hverken hente børnene, putte dem, eller være alene med dem, når de er så små. Derudover var jeg samtidig nødt til at stoppe de sidste to amninger morgen og aften, da jeg skulle have en del smertestillende.
Det gik fint i et par uger efter operation og ammestop, men så kunne min mand bare ikke putte hende i sengen mere. Derfor er vi begyndt at gå med hende i barnevognen for at få hende til at sove. Når hun så er faldet i søvn, venter vi en time, inden vi tager hende ind i ...
... sengen.
Vi prøver stadig hver aften at putte hende i sengen først (det er stadig min mand, der gør det, da jeg putter hendes storesøster). Min mand giver hende nattøj på, sidder med hende et stykke tid på skødet og synger eller læser for hende, og så putter han hende i sengen og synger så endnu en sang. Men kort tid derefter bliver hun ked af det, rejser sig op og græder. Hun virker ked af det, og ikke bare irriteret, og vi kan ikke få hende til at falde til ro, uden at tage hende ud af værelset.
Nu har det stået på i 2 måneder, og det har ikke hjulpet, at jeg de sidste tre uger har kunnet løfte, hente, kramme og det hele igen.
Vi prøver at give hende lidt opmærksom i løbet af eftermiddagen og aftenen, men det er svært, når der skal laves aftensmad, og der også er en storesøster på 3½ at tage hensyn til. Desuden er Naja en meget aktiv pige, som suser rundt med sin gåvogn, og absolut ikke gider sidde stille ret længe med en bog.
Til info har hun i godt en måned også døjet med ondt i ørerne, men nu har hun fået lagt dræn, så det er ikke et problem længere.
Vi starter putningen kl. 18:30 om aftenen, og hun sover typisk kl. 19 eller 19:30, og så sover hun til kl. 6 om morgenen. Hun sover mellem 1½ til 3 timer til middag (én lur).
Hvad kan vi gøre for at få hende til at falde i søvn i sengen igen?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine