Brev:

Sociale udfordringer

---

Hej Helen.

Først vil jeg lige rose din brevkasse, dine grundige og kærlige svar! TAK for den.
Jeg har ikke skrevet før, men nu står jeg med nogle spørgsmål som jeg tænkte du måske kunne give et svar eller perspektiv på.

Det er angående min datter på snart 3,5 år. En rigtig dejlig og glad pige, men som har nogle udfordringer på det sociale område. Hun startede i børnehave i August måned, hvor hun også blev storesøster (og blefri måneden forinden), hvilket jo er rigtig mange ting på en gang, men overordnet synes jeg det er gået fint.

Vi har haft PPR inde over inden hun kom i børnehave og har et godt samarbejde med pædagogerne, så det bliver taget hånd om når hun er institution, at hun får støtte til at få øje på de andre børn og styrke hendes sociale kompetencer. Hun er glad for at komme i børnehave, hvilket jo er rigtig dejligt, men hun er ikke rigtig en del af børnefælleskabet.
Hun har altid leget parallelt og ikke med de andre børn i vuggestuen, hun tager ikke selv initiativ til kontakt og svarer ofte ikke når hun bliver kontaktet af jævnaldrende. Det skal nok siges at hun har et fint sprog, så det er ikke der skoen trykker.

Jeg har dog en oplevelse af at hun er interesseret i de andre børn, hvilket kommer til udtryk ved at hun ofte taler om dem og spørger til hvad de laver. Hun er også begyndt at blive inspireret af andres leg og får lyst til at prøve det samme. Så det er små skridt i den rigtige retning. Hun vil ...

---

---

... dog helst lege med de voksne, det er forudsigeligt, trygt og jo ofte på hendes præmisser.

Mit spørgsmål går på hvordan vi som forældre bedst støtter op om hende i forhold til legeaftaler og samvær uden om børnehaven med andre børn.
Hvordan forholder vi os hvis hun vil have mor eller far med i legen, hvis vi f.eks. er ude ved en fra børnehaven? Skal vi prøve at holde os lidt på afstand, skubbe lidt på eller skal vi gå med og så trække os lidt efter tid? Og hvad gør vi i situationen, hvis/når hun siger nej til at lege med det barn vi er hjemme hos?

Hvad siger vi til de børn som spørger hvorfor hun ikke svarer når hun bliver spurgt? Jeg vil jo ikke fastholde hende i at være den generte, men jeg har lidt svært ved at give en god forklaring i børnehøjde.

Er der andre ting vi som forældre kan gøre for at støtte hende? Jeg bliver som mor rigtig bekymret for hvad det kommer til at betyde fremover og om hun når at få etableret venskaber inden hun starter i skole – det er jo det børnehavelivet drejer sig om.

Jeg vil også lige nævne at jeg selv er en indadvendt og stille person og har det helt fint sådan, men at jeg selvfølgelig bevidst om at hun spejler sig i mig, men det er svært at agere anderledes eller mere ”udadvendt” når det slet ikke ligger naturligt. Jeg har dog aldrig haft problemer med at etablere venskaber, heller ikke som barn.

Det blev vist lidt langt, men jeg ser meget frem til at læse dit svar.

Hilsen en mor.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---