Brev:
Hjælp til putning - 2 år

Kære Helen
Min 2-årige datter er sprælsk og glad, men ikke just nem at få til at sove. Jeg håber du kan hjælpe med lidt gode råd.
Indtil for nyligt har vi praktiseret samsovning hos os. Vi har en rigtig stor seng, så vi har allesammen sovet rigtig godt. Det var sengetid kl ca. 19.30-20. Mor eller far læste bøger, hvorefter vi lagde os ned for at sove. Nogen gange tog det en halv time. Nogen gange halvanden. Hun har altid været en pige, som har vægret sig mod at sove. Hun virker ikke bange. Bare som om hun ikke gider sove.
For en uge siden købte vi en juniorseng til hende, da jeg simpelhen ikke orker at bruge halvanden time i sengen om aftenen. Så nu vil jeg gerne have at hun lærer at falde i søvn i sin egen seng. Den står ved siden af vores seng, og planen er, at hun bare kan komme over i vores seng hvis hun vågner.
I fredags startede vi så med at prøve en ny putterutine. Det er primært mors projekt, så det er mig, der har taget mig af putningen. Rutinen går på, at pigebarnet får læst bøger i sin seng, mens mor sidder ved siden af sengen. Dette går fint. Vi har gået senere ...
... i seng end vi plejer, for at være sikker på at hun er træt. Når vi er færdig med bøgerne slukker vi lampen, men der er stadig en natlampe, som giver masser af lys. Jeg har prøvet at stille mig i rummet så hun kan se mig og lægge vasketøj sammen. Men hun bliver vildt sur/ked af det når jeg går væk fra sengen. Det ender typisk med, at jeg går lidt frem og tilbage, da beskeden er, at jeg kun vil sidde ved sengen, hvis hun ligger ned.
Hun er en meget stædig/karakterfast pige, så det er lidt af en magtkamp. Det ender typisk med, at hun ligger ned, og jeg sidder ved siden af med lukkede øjne. En dag tog det 3 timer, hvor hun var rasende! Men de sidste 4 dage har det taget halvanden time. Jeg vil jo gerne der hen, hvor at jeg til sidst kan forlade rummet. Lige nu er det virkelig frustrerende, for det føles ikke som om, det er på rette spor. Hun sover fint middagslur i vuggestuen, ca. 1,5 time, men nægter herhjemme i weekenden. Det resulterede selvfølgelig også i, at det var meget nemmere en af dagene i weekenden, da hun var rigtig træt.
Jeg håber du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.