Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til putning - 2 år


5. november 2015

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som en god idé, at jeres datter nu lærer at sove i sin egen seng - og det er rigtig fint, at du starter med at læse godnathistorie osv. Og derefter stiller dig og laver noget praktisk. Du må naturligvis gerne blive siddende hos hende, holde i hånden, synge en sang eller lignende - hvis det betyder ,at hun så kan lægge sig til at sove stille og roligt og inden for ca. 15 minutter, men hvis det ikke fungerer, hvis hun trækker tiden mere og mere, så er det fint, at du laver noget praktisk i nærheden for på den måde at signalere, at der ikke sker noget spændende, når hun skal sove. Der er ikke noget, hun går glip af.

Det lyder dog som om, at du putter hende for tidligt. Det skal ikke tage 1.5 time at putte hende - og hvor putningen til sidst går op i hat og briller.... Det er derfor en god idé, hvis du kan prøve at putte hende så sent, at du med sikkerhed ved, at hun er træt nok til at kunne sove - også selvom det betyder, at hun i en periode vil komme til at mangle søvn. Man kan sige, at lige nu trækker putningen så meget ud, at hun alligevel mangler søvn, så der er ikke stor forskel her - dog lærer hun at forbinde putning med gråd og uro og ikke noget der er rart - og derfor skal hun puttes så sent, at hun falder i søvn inden for ca. et kvarter.

Det betyder, at hvis hun lige nu ikke kan sove før kl 22, så skal du ikke putte hende før kl 22 - og samtidig med dette, så skal hun stadig op til samme tid hver morgen, og hun skal stadig kun sove 1.5 time til middag. Hun skal altså ikke forlænge sin nattesøvn om morgenen, og hun ...


Annonce

... skal ikke forlænge sin søvn om dagen - det er søvnen om aftenen som på sigt skal forlænges. Selvom hun sover sent, så skal I altså vække hende om morgenen, hvis hun ikke vågner af sig selv. og det samme om eftermiddagen.

Om aftenen skal du så arbejde på at rykke puttetidspunktet stille og roligt frem. Det vil sige, at du f.eks. starter med at putte hende kl 22, så 21.45, så 21.30, 21.15, 21.00 osv. indtil du rammer det puttetidspunkt, der passer til din datter. Du vil ikke kunne flytte tiderne aften efter aften, nogle aftener skal du holde fast i samme tid - så hun f.eks. puttes kl 21.30 flere aftener i træk. Pludselig kan hun så måske blive puttet kl 20.45 og så gør du det - men aftenen efter er hun først parat 21.15 og så putter du der og holder så fast i dette tidspunkt nogle aftener imens du følger samme putteritual igen og igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeres datter kender ikke klokken og ved derfor ikke at puttetidspunktet ændrer sig. Det der er vigtigt er, at hun stille og roligt begynder at forbinde det at komme i seng med at hun netop får læst historie, I taler lidt om dagen, du synger en sang og hun falder i søvn inden for ca. 15 minutter og i takt med at hun kender dette ritual, så flyttes puttetidspunktet altså stille og roligt frem.

Hun vil naturligt komme i søvnunderskud i nogle dage, men det er okay - det er netop vigtigt, at hun stille og roligt får en indre fornemmelse af træthed og har lyst til at komme i seng, har behov for at komme i seng - og det er dejligt at komme der:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med det projekt! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce