Annonce

Annonce

Svar: Fungerer ikke med nuværende dagsplan


10. november 2015

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære lidt forvirrede mor

Tak for dit brev :)

Dagsplanen du sender ser rigtig fin ud og helt relevant for jeres datters alder. Det gør ikke spor, at hun ikke spiser mere end 5-7 skefulde, det vigtigste lige nu er, at I får skabt lidt rutiner og rytme omkring måltiderne og at hun forbinder det at skulle spise, blive sat i den høje stol osv. med noget som er hyggeligt og rart.

Du må dog gerne starte hvert måltid med at tilbyde hende lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på og så derefter følge efter med lidt grød, frugtmos og grøntsagsmos på en ske. Det at hustarter med at sidde og spise på noget stimulerer hende mundmotorisk, hun smager, får lidt sultfornemmelse og bliver på den måde lidt mere parat til skemaden, når du så følger efter med den.

Du må også meget gerne prøve at variere mellem færdiglavet og hjemmelavet babymad, så hun smager noget forskelligt. Måske kan hun bedre lidt noget end noget andet og det er helt okay.

Giv hende også vand undervejs i måltidet, så hun får skyllet lidt af maden ned og derefter så måske er mere parat til at spise lidt igen. Sørg for at pludre lidt med hende og hjælpe hende med at holde fokus omkring det at spise: "mmm, mam-mam, dejlig mad, se her skatterpige" - når du siger mam-mam, så åbner du naturligt munden, hun spejler sig i dig, og så giver du hende skemaden, og igen forfra "mmm mam-mam-mam, dejlig mad" og en ny ske ind i munden.. og så lidt at drikke og klar igen.

Med hensyn til at fylde hende op til natten, så kan du om aftenen prøve at amme hende af to omgange. Det vil sige, at du kan forsøge at lægge en skiftning ind imellem amningerne. Du ammer fra det ene bryst, herefter skifter du hende, så hun vågner lidt op til dåd igen, og så lægger du hende til modsatte bryst og først derefter putter du hende.

Sen aften, før du selv går i seng, kan du prøve at lægge hende til og se om du kan få hende til at spise mere eller mindre i søvne ...


Annonce

... - det der kaldes et drømmemåltid. Nogle børn tager fint imod brystet og spiser ekstra selvom de halvsover, andre børn sover bare og kan slet ikke finde ud af det - og det er naturligvis okay. Hvis hun bare sover, så må du vente på at hun vågner af sig selv. Hvis hun plejer at være parat til at die omkring kl 23 og du er vågen til at amme hende der, så synes jeg det er at foretrække fremfor at du ammer kl 22. At amme kl 23 giver større chance for at hun sover lidt længere om natten, før hun melder sig igen...

Det er super fint, hvis hun ammes og lige når at kikke kortvarigt, når du lægger hende fra dig, så hun på den måde registrerer at brystet er væk, og hvor hun ligger. Hun skal ikke lægges vågen til at sove, så bliver hun bare ked af det.

Dit tilbud om mad og mælk ser som sagt rigtig fint og alderssvarende ud. Når hun bliver 7 måneder, vil det være rigtig fint at fjerne formiddagsamningen og i stedet kan hun kl 09 tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt i hånden. På den måde vil hun her også lære at skulle sove, uden at skulle have bryst først. Det samme om eftermiddagen - her kan hun i 7 måneders alderen også tilbydes frugtmos eller måske lidt grød, hvis hun virker sulten - det kan dog være bedre, at du bibeholder amningen om eftermiddagen fremfor at amme hende midt nat.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I takt med at hun spiser mere og mere skemad om dagen - og stadig ammes om dagen, så vil hendes behov for mælk om natten naturligt nedsættes. Det er dog også vigtigt, at du forsøger at trappe ud af amningerne om natten for at sikre indtag af skemad om dagen. Når hun vågner og søger brystet om natten, er det derfor rigtig godt, at du forsøger at hjælpe og berolige hende med andet end brystet, så hun ikke fyldes med mælk. Det lyder således fint, det du allerede forsøger, og det lyder som om, at I er godt på vej i den rigtige retning:)

Rigtig meget held og lykke fortsat - håber ovenstående giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce