Annonce

Annonce

Svar: Hvem giver flaske?


15. november 2015

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pernille

Tak for dit brev og ærlige tanker :) Det er rigtig godt, du skriver!

Når et lille barn får flaske, så kan det være let at lade bedsteforældre eller andre tage over. Det må dog anbefales, at det som udgangspunkt er mor og far, der giver barnet flaske.

Det er, som du skriver, vigtigt, at det lille barn knytter sig til sine forældre, og det sker gradvist i takt med, at I er sammen hver dag, passer og plejer den lille. Og en stor del af dette er netop at give barnet mælk. Derfor er det vigtigt, at I ikke tænker at "andre ligeså godt kan gøre det", for det kan de ikke. At tilbyde barnet mælk/flaske er som udgangspunkt en forældreopgave.

Derfor må det også anbefales, at hvis den lille skal passes af andre end mor og far, så vil det være godt, at I ikke er længere væk, end tiden mellem to flasker - præcist som du også er inde på, så det minder om situationen, hvis du ammede.

Jeg er ikke bekymret hos jer! Det er dig og din kæreste, der som udgangspunkt giver jeres lille pige flaske. En gang om ugen, har hun fået flaske af sin mormor og en gang hver 14 dag af sin farmor - det er helt okay! Det går ikke ud og tilknytningen mellem dig og din datter. I har jo været sammen, det er dig der trøster, beroliger, putter hende, kærtegner hende, sidder med hende, pludrer med hende, reagerer på hende 24/7 og ikke hendes bedstemødre. Tilknytningen ...


Annonce

... skabes af, at I er sammen, og af måden du møder hende på, ser hende osv.

At bedstemødrene har fået lov er helt okay - det er også med til at skabe tilknytning mellem jeres datter og hendes bedstemødre, og det er også vigtigt:)

Børn har brug for at knytte sig til vigtige voksne for at udvikle sig godt - og man skelner her mellem primære omsorgspersoner og sekundære omsorgspersoner. Du og hendes far er primære omsorgspersoner, I er dem, der er der altid og som hun trygt kan stole på vil hjælpe. Bedstemødrene er hendes sekundære omsorgspersoner, som kan træde ind og hjælpe hende, når du og hendes far ikke er der - og de er på den måde også vigtige.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Der er hos jer ikke tale om, at lillepigen er blevet passet, I har ikke forladt hende, du har på ingen måde "svigtet" hende, så ro på - du er en rigtig god mor! Bare det, at du nu bekymrer dig omkring flaskegivningen viser, at du har hjertet på rette sted:)

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den finder du gode råd om flaskegivning, flaskestillinger osv. Du kan også læse om de forskellige typer modermælkserstatning, du finder råd til nogle af de problemer, der kan opstå, når man giver flaske, ligesom du kan læse om "flaskestop", når det på et tidspunkt bliver relevant:)

Stort knus med på vejen og rigtig meget held og lykke - glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce