Annonce

Annonce

Svar: Vægt - vejer hun for meget?


16. november 2015

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor til rundt baby

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter stortrives på modermælkserstatning, optager næringen godt og tager rigtig godt på. Det lyder derfor som om, at det var den helt rigtige beslutning for jer at gå over til flaske:)

Det lyder også rigtig fint, at I er begyndt med lidt skemad og du må gerne tilbyde hende grød eller grøntsagsmos, prøv at variere lidt, så hun får lidt forskelligt. Det kan være en fordel, at du tilbyder hende skemad to gange dagligt og f.eks. giver 1/2 dl. frokost og aften, så hun f.eks. får grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Hold gerne mængden af skemad på ca. 1/2 dl. tilbyd vand af kop og giv så flasken før hun skal sove. Det sikrer plads i maven til begge dele.

Når børn får modermælkserstatning så skal man altid holde lidt øje med vægten og mængden af mælk. Det er lidt lettere at spise af en flaske, end at spise af et bryst, og det betyder at børn der tilbydes flaske, nogle gange overspiser - altså får lidt mere mælk, end de egentlig har behov for. Det er også sådan, at det ofte ikke tager så lang tid at spise af en flaske, som det gør at spise af et bryst. Et flaskemåltid varer ikke så længe. Derfor vil nogle børn, der ...


Annonce

... får flaske, have et ekstra suttebehov og kan derfor virke søgende. Ikke fordi de nødvendigvis har brug for ekstra mælk, men fordi de godt kan have brug for at sutte, sutte i længere tid. Derfor kan det nogle gange være en god idé at tilbyde barnet en sut og gerne efter flaskemåltidet, netop for at forlænge barnets sutteperiode lidt og dermed stille suttebehovet bedre.

Med den alder din datter har, så vil hendes udregnede mælkebehov være ca. 135 ml pr kg. Det betyder, at hvis hun vejer 7.4 kg, så vil hendes døgnbehov være 1000 ml i døgnet. Hvis hun spiser 5-6 flasker, bør der således være mellem 165-200 ml i hver flaske og det er netop det du fortæller, at hun ofte spiser - og hun lyder ikke til at spise mere. Det lyder ikke som om, at hun overspiser.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg kan ikke se, hvordan hun ligger på vægt- og længde kurven, det kan jeres læge vurdere, når hun skal til undersøgelse næste gang. Og det vil være rigtig fint, at du spørger lægen om det. Hun skal ses af lægen, når hun er 5 måneder:)

Men hendes vægt og længde lyder rigtig fin for hendes alder og lyder til at passe fint sammen, så jeg ville umiddelbart ikke være bekymret:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce