Svar: Tager mad ud af munden
Kære Sussi
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt, at din datter begynder at spise selv, komme maden i munden - og tage den ud igen. Hun gør det for at lære, undersøge, finde ud af, og mad skal undersøges igen og igen. Hun undersøger både, hvordan det føles og hvordan det smager - og også hvordan det ser ud, når det er tygget. Ligesom hun naturligt er interesseret i at finde ud af, hvordan du reagerer på det hun gør...
Det er vigtigt, at du ikke skælder hende ud, men at du i stedet prøver at holde fokus på det, hun skal - nemlig at spise maden. Derfor vil det være rigtig godt, at du f.eks. siger "mmm mam-mam, ind i munden skat, ind i munden". Så hun hører, hvad det er du gerne vil have:) Det er super godt, at hun rent faktisk lige nu gerne vil tage maden i munden igen, efter at hun har taget den ud - så prøv at holde fast i dette, fremfor at den skubbes ud over bordkanten eller kommer andre steder:)
Det er ...
... rigtig fint, at du lader hende spise med fingrene og spise selv. Du må dog også gerne prøve at introducere en gaffel. Det kan nogle gange aflede hende lidt, så i stedet for at tage maden ind og ud af munden, så tager hun den af gaflen. Du kan hjælpe hende med at få maden på gaflen, give hende gaflen i hånden og hun kan så tage maden af gaflen og putte den i munden eller tage gaflen i hånden og prøve at spise med den. Det kan nogle gange være en god idé at have gang i to gafler samtidig, så imens du kommer mad på den ene, så spiser hun med den anden og derefter bytter I.
Det er også en god idé at tilbyde hende vand undervejs i måltidet, fordi det hjælper hende til at bearbejde maden i munden og få den sunket. Det at spise og drikke lidt kan derfor også nogle gange gøre, at maden kommer i maven fremfor ud af munden igen:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

