Svar: Skriger ved flaske og utilfredse brummelyde ved skemad
Kære Ida
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din datter, alt det du tænker, og hvad du har forsøgt :) Jeg kan godt forstå, du synes det er svært, det lyder som en meget svær situation og også noget, jeg tænker, du/I skal have hjælp til.
Der er ergoterapeuter, som har uddannet sig specielt til at tage sig af og hjælpe børn med spiseproblemer. Det kan være spiseproblemer hos børn med refluks, spiseproblemer hos børn med forskellige handicap - og det kan også være spiseproblemer hos sunde og raske børn, som er tilfældet hos jer. Det er vigtigt, at du reagerer nu - for jo hurtigere man kan gå ind og hjælpe barnet, jo bedre er det. Jo længere tid barnet har svært ved at spise, jo sværere kan det være at få brudt den cirkel. Prøv at se på hjemmesiden Lebahn.dk.
Derudover vil jeg anbefale dig, at du forsøger at holde så fast en dagsplan som muligt. Faste spisetider er vigtigt, fordi det er med til at påvirke din datters indre ur og dermed hendes fornemmelse for sult og dermed lyst til at spise.
Det er rigtig godt, at du forsøger med lidt af gangen, hvis hun tilbydes for meget, kan det virke for overvældende for hende og gøre, at hun så afviser helt. Små bitte skefulde, lidt af gangen vil være rigtig godt og prøv ikke at fokusere så meget på mængden, sig til dig selv at lidt er bedre end ingenting.
Jeg vil også anbefale dig, at du starter hvert måltid med lidt i hånden, som hun kan sidde og sutte på. Det at sutte, smage, slikke og fornemme maden kan også være med til at give lidt spiselyst. Du kan prøve med lidt bløde frugtbåde, det kan være appelsinbåde, melonbåde, lidt blomme uden skræl - og du må gerne holde det, så du holder og hun slikker og smager - og derefter kan du så forsøge at følge efter med lidt på en ske.
Nogle børn protesterer mod skeen. Det kan nogle gange hjælpe at forsøge med en anden ske - hvis du giver hende skemaden på en stålske, kan du prøve med en ske i plastik eller forsøge med en helt blød babyske i silikone. Du kan faktisk også prøve at give hende lidt grød med et stykke agurk, så du laver en "agurkeske", fordi det nogle gange vil gøre, at hun så accepterer at sidde og sutte og smage og på den måde lykkes det at få lidt grød i hende og hun finder ud af, at grøden smager godt.
Det vil også være rigtig godt, hvis du varierer mellem færdiglavet og hjemmelavet babygrød og babymos. Det kan være rart for dig med det færdiglavede, fordi du her kan lave meget lidt af ...
... gangen og det gør, at du ikke skal smide så meget mad ud. Og det er helt okay, at du lige nu vælger dette, fremfor at stå og kokkerere selv og det så bliver afvist.
Og så er der det med flasken... Det er helt okay, at du lige nu forsøger at lade hende styre det lidt selv og så støtter flasken let, når hun spiser. Det vigtigste er, at hun får sin mælk. Du kan prøve med en anden type erstatning, fordi hun måske bedre kan lide smagen af noget andet - nogle børn kører også lidt træt i smagen af modermælkserstatning og har brug for lidt forandring. Selvom det er lidt dyrere at købe mme på brik, så kan du prøve at købe et par brikker fra et andet firma og se, hvordan hun tager imod dette.
Nogle gange kan det også hjælpe at prøve med en anden flaske eller flaskesut, - men det lyder som om, at hun egentlig er glad for flasken og tager fint imod den, hun har bare rigtig svært ved at mærke, hvornår hun egentlig er sulten/tørstig og hvornår hun ikke er - og derfor protesterer hun. Når hun først tager den, så går det okay... sådan læser jeg dit brev. Hun har derfor ikke som sådan svært ved at sutte på flaske, eller protesterer over at mælken løber for hurtigt, for langsomt eller lignende.
Det er okay, hvis du f.eks. vælger at give hende flaske, imens hun er i barnevognen eller ligger på sofaen, sidder i sin skråstol eller hvad I nu har. Hvis hun protesterer mod at være i din favn, så er det helt okay, at hun får flasken uden for din favn, når hun spiser - hun kan få masser af kontakt og nærhed, når hun så ikke spiser:) Du skal derfor gøre det, som du fornemmer får hende til at acceptere flasken bedst muligt.
Nogle børn har meget svært ved at drikke af flasken, hvis de samtidig skal se forældrene i øjnene, de kan ikke koncentrere sig om både at spise og at drikke.. her kan du med fordel sætte dig med hende på skødet, så hun sidder med ryggen op af dig og kikker ud i rummet, imens du så tilbyder hende flasken. Du kan se denne flaskestilling i min bog "Helens bog om Amning & Flaske", jeg kalder den "siddende på skrå"..:)
Nogle børn har glæde af at få en sut først, og når de så har suttet lidt på sutten og er kommet ind i sutterytmen, så kan man fjerne sutten og give flasken i stedet.. Hos nogle børn hjælper det lidt... Igen skal du gøre det, som du fornemmer kan gøre at jeres lille pige vil tage imod, så hun får sin mælk.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

