Svar: Motorisk bagud?
Kære Spørgejørgen
Tak for dit brev, din fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker tilbage...
Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at din datter har haft problemer med sin hofte og det ene ben og jeg tænker, at dette sandsynligvis er forklaringen på, at hun grovmotorisk er lidt senere udviklet end jævnaldrene børn.
Deudover har du også fortalt, at hun følges af ørelæge, da hun har haft problemer med sine ører - og dette kan også påvirke hendes motoriske udvikling og ikke kun hendes sprog. Det er sådan, at der inde i øret sidder en snegl, hvori der er væske og når barnet gynges, vendes, trilles, drejes, holdes på hovedet osv. så bevæges disse væsker og balancen udvikles. JO mere barnet kan bevæges, jo bedre er det således for balancen og der med for den motoriske udvikling - og hvis hun f.eks. har ondt i ørerne, så vil det være naturligt, at hun vægrer sig mod for meget bevægelse. Det kan også gøre, at hun føler stort ubehag, hvis hun f.eks. sviges, drejes eller gynges og derfor protesterer hun mod det.
Jeg synes det vil være helt relevant, at du får en henvisning til en fysioterapeut, der kan vurdere din datters motoriske udvikling og evt. give dig nogle forslag til øvelser, som I kan lave, så hun styrkes.
Det kan også være en overvejelse værd, om hun kunne have glæde af sanseintegrationsøvelser. Nogle ergoterapeuter har specialiseret sig i dette:)
Med hensyn til flytning og start i børnehave, så lyder det som om at du her her mulighed for at give hende tid og kan være fleksibel i forhold til hendes behov. Det lyder også helt okay, at I forsøger at fjerne sutterne i december, når hun selv er optaget af at julemanden og nisserne skal have sutten. Det er helt fint at udnytte hendes egen opmærksomhed på det - og så må I se, hvordan det går.
Hvorvidt hun skal i dagpleje hos en kollega... umiddelbart synes jeg det ikke. Hun har i forvejen en del skift i sin hverdag, , hvor hun ...
... bor skiftevis hos mor og hos far. I skal flytte, så der kommer et stort skift, hvor hun skal forholde sig til et nyt hjem, en ny institution osv. Og jeg tænker, at det godt kan være for meget for hende, hvis hun så også skal være hos din kollega, forholde sig til hende, til nye børn, andre rutiner osv. Også selvom du synes, at de kender hinanden godt, så er hun stadig en meget lille pige og jeg tænker, at det hurtigt kan blive for meget for hende. Det er bedre at hverdagen er så tryg og genkendelig for hende som muligt, så hun på den måde får lidt mere "styrke" til at klare skiftet til børnehave.
Det lyder ikke som om, at hun er parat til at træne renlighed lige nu - og igen er der mange krav undervejs. Du kan dog også forsøge at holde fast i, at hun ikke stiller sig i et hjørne og laver i bleen eller går bag om sofaen, men at når hun skal lave, så foregår det ude på badeværelset. Det kan også være, at du kan få hende til at sidde på toilettet med bleen på, når hun laver - og når hun er tryg ved dette, så kan hun prøve uden ble. Men som sagt - det lyder ikke som om at hun er fysiologisk eller mentalt parat til at træne renlighed lige nu og med afvænning af sut, flytning osv. i nærmeste fremtid, så lyder det for mig som om at kravet om renlighed er lidt for meget for hende...:)
Mange børn viser tegn på at være parate til at træne renlighed i 2.5 års alderen, men nogle også først senere. Renlighed har tre faser:
1) Barnet kommer og fortæller, at det har lavet i bleen og gerne vil have en ren og tør ble på.
2) Barnet kommer og fortæller, når det sker, siger f.eks. "nu tisser jeg?!"
3) Barnet kommer og siger til lige inden og så løber man for at nå toilet eller potte i tide.
Derudover så er det en fysiologisk modning. Det betyder, at barnet skal være i stand til at holde sig i mindst 3 timer. Hvis jeres datter ikke kan dette, så er hun ikke parat:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

