Svar: Meget tidlig separationsangst-fase?
Hej med dig
Tak for dit brev:)
Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.
De første tegn på at jeres datter er igang med at knytte sig til dig (og far) er at hun følger dig øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.
Det er helt naturligt, at når I er et fremmed sted, så vil hun derfor ofte helst studere stedet fra dit skød, men stille og roligt tør hun studere omgivelserne, samtidig med at hun hele tiden holder øje med, hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt overvældende.
Det er korrekt at man ofte taler om separationsfasen i den alder, hvor børn begynder at kravle, udvise mere selvstændighed, undersøger verden mere og mere på egen hånd. Derfor ofte i 8-10 måneders ...
... alderen. Men man kan godt allerede hos børn i 4 måneders alderen opleve, at barnet har en afstandstagen mod fremmede. Børn kan i den alder godt blive rigtigt kede af det, hvis nogen snakker til dem eller kikker lidt ofr meget på dem og de vil helst være i favn hos mor eller far, bryder sig bestemt ikke om at komme over til bedsteforældre eller andre. Og at I mærker det hos jeres datter nu, hvor hun er 6 måneder, er derfor også helt naturligt.
Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - hun græder når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale, hun græder hvis nogen henvender sig lidt for direkte til hende - og hun søger dig tydeligt, fordi hun hos dig er tryg, finder ro og kan trøstes.
Det er rigtig vigtigt, at I ikke presser hende til at blive holdt af andre eller lader andre forsøge at trøste hende, hvis I er der. Sørg for at hun hos jer, kan finde ro og trøst og lad hende studere andre fra jeres skød, fra den sikre base - hun vil bruge jer som et spejl og når hun mærker, at I er rolige, glade for og trygge ved de andre, så vil hun også være det.
Prøv at være sammen med andre sammen med hende, så hun hele tiden mærker, at I synes andre er helt okay og at hun også roligt kan synes dette:)
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:)
Rigtig god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

