Brev:
Vil pludselig ikke spise af ske

Kære Helen
Jeg skrev til dig for nogle uger siden om søvnproblemer om natten. Det går nu meget bedre. Mange tak for din hjælp.
Vi er nu løbet ind i et andet problem, jeg håber du kan give mig nogle råd til hvordan jeg håndterer. For en uge siden ville min søn, der nu er 6 mdr, pludselig ikke spise skemad. Han vender hovedet væk fra skeen og lukker munden sammen. Han har før været lidt træt af skeen, men det er gået over igen. Nu nægter han den når vi vil made ham. Det har stået på i en uge nu. Han får ikke meget mad ned og det begynder igen at gå lidt ud over nattesøvnen, fordi han igen vil ammes hyppigere.
Han er en stor dreng på 9,5 kg, så han har jo brug for rigtig føde ved siden af amning.
Han her ikke fået tænder endnu og jeg kan ikke se at der er nogen på vej.
Jeg tror ikke han nægter skeen, fordi han ikke kan lide maden, han vil bare ikke mades.
Når han får mad i hånden (rugbrødsbjælker, agurker, pære mm)sutter han ivrigt på det og undersøger det med hånden og munden. Vi har prøvet at give ham en ske i hånden mens vi mader ham lidt med en anden ske, på den måde kan vi få en lille smule mad i ham, men det bliver ikke til meget.
Jeg ved ikke rigtig hvordan vi kommer videre herfra. ...
... Jeg kan mærke at det går mig rigtig meget på at han ikke vil spise skemad. Han skal jo gerne til at spise mere og mere og have "rigtig" mad, lære at tygge mm.
Jeg er ikke bekymret for hans vægt. Han er rigtig godt i stand, men han skal jo helst spise godt om dagen så vi allesammen sover godt om natten.
Hvordan får vi vendt det, så han igen vil spise af ske?
Jeg har altid givet ham d-dråber på ske, det har aldrig været et problem, men denne nægter han nu også. Det har desværre været nødvendigt at presse ham lidt til at tage den og det gør det jo nok kun værre.
Kan han allerede være i en periode hvor han vil alt selv? Han pylre lige i øjeblikket også meget når han skal have tøj, hue og vanter på.
Lige et andet spørgsmål der ikke handler om mad :) Han har noget rødt eksem omkring munden. Han bliver rød og tør, det ligner lidt børneeksem. Jeg havde meget astmaeksem som barn. Vi smører ham med en fed creme (Baby lotion fra Neutral) så ofte som mulig.
Det er svært at holde tørt pga savl og nu hvor han sover ude når det er koldt er det blevet ret slemt. Er det fortsat nok bare at smøre med creme? Vi har ikke været forbi lægen.
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig:)
Venlig hilsen
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.