Svar: Urolig nattesøvn - 5 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage og stort tillykke med, at I har fået en lillesøster:)
Rigtig mange børn vil, når de bliver 3 måneder, ændre deres søvnvaner. De fleste børn vil i denne alder have tendens til både at slatsove og slatspise lidt og det kan være svært at skabe en god rytme - og det lyder som om, at denne periode har været lidt svær hos jer. Det lyder dog som om, at det går lidt bedre nu og det er rigtig fint, at I er begyndt med skemad. Netop skemaden vil være med til at skabe lidt mere rytme.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes lidt skemad, når hun vågner, sammen med vand af kop - og så tilbydes brystet som en fast del af hver lur. Hun skal altid have mælk at sove på.
Det vil også være rigtig godt, hvis du nu kan arbejde på, at hun får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Og måske skal hun sove en lille smule senere end hun gør lige nu...
Det lyder som om, at hun ofte kan spise en lille dl og tilbydes dette to gange dagligt - og det er super fint. Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, tilbydes evt. en lille tår, når hun vågner og dagen starter.
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød - varier meget gerne mellem de forskellige grødtyper og det er fint med lidt forskellig frugt eller bærmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: tilbydes evt. lidt frugtmos, for at sætte lidt gang i maven, vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur
Aften 17.30-18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet afhænger lidt af, hvor sent dagens 3. lur ligger
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster, hvis du kan...
Midt nat 03: Ammes efter behov og sover videre
Det er super fint, at du følger min bog om børn og mad fra storebror var lille - vær dog opmærksom på, at der er kommet nye anbefalinger i 2015. Der er således ændringer i forhold til f.eks. sødmælk, jerntilskud, risgrød og kanel... Du bør f.eks. ikke tilbyde lillesøster ...
... risgrød dagligt, men bør variere med f.eks. majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød osv.
Jeg kan godt forstå, at du har forsøgt med flaske, i håb om at det måske kunne mætte lidt mere - men hun lyder ikke til at ville acceptere flasken, heller ikke selvom du forsøger med udmalket modermælk. Alternativet kan naturligvis være at tilbyde hende lidt mme af en kop, f.eks. en tudkop, for på den måde at se om det kan gøre en forskel hos jer.
Når det er sagt, så lyder det dog som om, at du har fint med mælk til hende, og at hun søger brystet, når hun har behov. Du skal være opmærksom på at fylde hende godt op med mælk hele dagen igennem, og hvis hun har svært ved at koncentrere sig om brystet i dagtimerne, kan det være en god idé, at du lægger dig med hende og ammer hende i din seng - ligesom du gør om natten. Simpelthen for at få hende til at spise mere, spise i længere tid og dermed blive fyldt lidt ekstra op.
Det er super fint, at du forsøger at putte hende, uden at hun har bryst i munden, så hun ikke bliver uhensigtsmæssig afhængig af brystet. Det må du gerne fortsætte med. Nogle gange kan det også være en god idé, at du lægger en skiftning ind mellem amningen, så du ammer af to omgange - det vil sige, at du ammer, skifter hende og derefter amme hende igen - og først derefter putter hende til lur eller til natten. Det kan også være en måde at fylde hende ekstra op på og dermed sikre hende en lidt længere søvnperiode, før hun melder sig igen.
Hele dagens rytme, hvornår hun sover, hvornår hun spiser, hvor meget mælk hun indtager i dagtimerne osv. vil naturligt alt sammen spille ind på, hvordan natten forløber. Det samme vil på sigt det ritual du får skabt omkring putning - jo mere genkendelighed, jo bedre er det - så at skifte hende, svøbe hende f.eks. i dynen eller i voksipose eller lignende og så amme hende igen og derefter putte hende - og gøre dette fast hver gang hun skal sove, kan være en god idé. Det samme at du lægger dig med hende i din dobbeltseng, fordi hun også kender dette og falder godt til ro dermed - samtidig med at det skærmer hende for verden og hjælper hende med at koble fra...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie igen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

