Annonce

Annonce

Svar: Vægt hos pige på 2.5 år.


24. november 2015

Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeres datter ligger umiddelbart højt på kurven - hun er en stor pige i forhold til sin alder, og det er sandsynligvis derfor, at jeres læge har reageret.

Jeg er helt enig med jer i, at det er synd at fjerne mellemmåltiderne fra jeres datter. Hun skal naturligvis have lov til at få et lille sundt måltid, så hendes energibehov bliver dækket. Samtidig er det synd for hende, hvis hun skal sidde og se på, at de andre børn spiser - og hun så ikke selv må få noget.

Du skriver, at I spiser sundt, og at hun ikke får slik eller lignende. Det lyder som om, at I er meget opmærksomme på hendes kost. Det lyder også som om, at hun bruger sig selv rigtig meget motorisk, hun løber, cykler, går til gymnastik osv. og er jo en lille pige på kun 2.5 år - der er gang i den:)

Jeg synes faktisk, at I bør få en henvisning til en diætist. Hvis jeres læge er bekymret for jeres datters vægt og mener, at hun er så overvægtig, at hun skal sættes ned i madindtag, så burde lægen kunne henvise til en diætist. Jeg tænker, at selvom I måske spiser sundt, så kunne en diætist måske vejlede jer i, hvordan maden måske kunne sammensættes ...


Annonce

... mere hensigtsmæssigt, eller I kunne få en konkret madplan, som I kunne følge, så jeres datter får det hun skal have og ikke går rundt og føler sig sulten...

Sundhedsstyrelsen har i september 2015 udgivet en ny vejledning til læger og sundhedsplejersker om monitorering af børns vækst 0-5 år. Her er der blandt andet fokus på opsporing af overvægt hos mindre børn, og det anbefales, at man fra 2 års alderen går ud fra "BMI-for-alder-kurver". Jeres datter har en høj BMI. I skriver, at hun måler 94 cm og vejer 19 kg og er 2.5 år - jeg har lavet en BMI-måling på sundhedsstyrelsens hjemmeside enletterebarndom.dk - her måles hendes BMI til 21.5. De skriver blandt andet, at en 2.5-årig pige med et BMI-tal på over 19,57 er svært overvægtig. Der står også, at en 2.5 årige pige på 94 cm ikke bør veje mere end 15,7 kg for at være normalvægtig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg kan godt forstå, at I synes, det er svært - for hvad er det lige, at I skal lave om, gøre anderledes? Derfor synes jeg, at det vil være helt relevant, at I taler med en diætist.

Jeg vil sende sundhedsstyrelsens vejledning i en separat email, så kan I se, hvad de skriver :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce