Annonce

Annonce

Brev:

Meget korte lure og også bøvl om aftenen


29. november 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Meget korte lure og også bøvl om aftenen

Kære Helen.

Jeg skriver til dig, da jeg godt kunne bruge lidt råd til at forbedre sovesituationen for min søn Daniel.

Kort om Daniel. Han er 5 måneder og 1 uge og vejer godt 8 kilo, og er på vej ud af str. 68. Han er født 4 uger for tidligt og var 3 kilo og 48 cm, da han blev født.

Han er et meget aktivt barn, som følger med i alt. Han bruger sin krop meget og vender sig fra mave til ryg og omvendt. Han begyndte allerede bevist at vende sig fra mave til ryg, da han var 2 måneder. Og han prøver virkelig at kravle og bliver virkelig sur over, at han ikke kan.

Jeg ammer ham, men da han var 4 måneder viste han stor interesse for mad, så vi startede stille op med grød. Mest fordi, at han ikke vil tage erstatning, og han blev ikke helt mæt af min mælk. Det går fint med grød, og vi er også begyndt på mos eller grød om aftenen.

Så langt, så godt.

Daniel har aldrig sovet godt om dagen. Det har altid været maks 1 time, og han er vågnet mere eller mindre glad. Vi har stort set aldrig kunne få ham til at sove videre, heller ikke i barnevognen, selvom vi virkelig prøver. Nætterne har indtil nu været fine. Normalt kan vi putte ham ved 19.30-20.00, og så sover han til 3-tiden, får mælk og sover til 6-tiden og får mælk igen og sover videre hos mig. Nu er det dog også blevet meget svært at putte ham om aftenen. Han bliver meget ked, når jeg lægger ham, selvom han er klar til at sove, har fået mælk og ikke er overtræt.

Jeg tager ham op og han bliver rolig med det samme, og så lægger jeg ham igen, når han er rolig. Det kan vi så fortsætte med mellem 10 og 15 gange, før han faldet i søvn i sin seng. Så går der maks 20 min, før han vågner, og så kan vi starte forfra. Når han så endelig sover, så vågner han først igen ved 3-4 tiden og får mælk. Derefter mælk igen ved 6-tiden, og han sover videre hos mig.

Så både aften og dag er udfordret nu, og jeg kunne dog godt tænke mig, at han sov lidt længere ad gangen om dagen og faldt bedre i søvn om aftenen. Eller bare en af delene😊

En dag kan ...


Annonce

... se sådan ud:

Vågner mellem 7 og 8 og får bryst.

Leger og snakker indtil 9.30 eller senere, hvis han har sovet til kl 8, hvor han får bryst og lægges til at sove. Han falder fint i søvn selv uden problemer. Vågner efter 30 til 45 min. Nogle gange vågner han glad og andre gange er han dybt ulykkelig. Uanset hvad, kan han 9 ud af 10 gange ikke sove videre.

11-tiden. Han får grød med lidt frugtmos og vand af kop. Han spiser altid en hel portion. Ammes og sover igen mellem 12 og 13. Og så sover han igen mellem 30 og 45 min. Falder også her fint i søvn selv.

Ammes, og herefter er vi tit ude og opleve et eller andet, hvilket han er vild med.

Ammes og sover igen mellem 30 og 45 min.

Ammes lidt tid efter, at han vågner og vi leger og snakker. Her er storebror kommet hjem, så der er god underholdning og han vil gerne alt, som storebror kan.

Når han nu sover så lidt, så falder tit i søvn igen før kl 16 (ammes før) hvilket betyder, at han nogle gange er nødt til at tage en 4. og meget kort lur sent på dagen/tidlig aften. Det er jo ikke optimalt.

Kl 18 får han grød eller mos og vand af kop. Vi er i gang med at give mos i stedet for grød, men jeg har haft svært ved at nå at lave mosen, da jeg jo intet tid får til at lave det eller andet for den sags skyld, når han sover så lidt og derfor er ret pjevset sidst på dagen.

Ammes og puttes ved 19.30/20.00. Eller senere, hvis han har taget en 4. lur.

Jeg har siddet og kigget på, at han sover, og det er tydeligt, at han ikke kan klare de lette søvnfaser. Han vækker sig selv. Og når det først er sket, så kan han ikke falde hen igen, ligegyldigt hvor meget jeg hjælper. Når han vågner i et skrig, så er han ofte næsten sovende endnu, men når der så kommer ro på ham, ja så nægter han at sove videre.

Er der noget, jeg kan gøre anderledes for at få ham til at sove længere? Kan han være mere sulten? Får han for meget mos? Jeg var egentlig ok med dagene, men nu er vores aftener pludselig også helt skæve, og det trækker tænder ud.

Mange tak
Pia

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce