Annonce

Annonce

Svar: Trælse nætter


1. december 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Liv

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig...

Der er ingen tvivl om, at jeres drengs alder spiller ind på søvnen lige nu. Han er i separationsfasen og dermed øver han sig i at være fysisk på afstand af dig. Samtidig med dette er han nu begyndt i dagpleje og det påvirker han naturligt. Det er svært at være adskilt fra dig, han er så lille, at han ikke forstår, hvor du går hen og han kan heller ikke forholde sig til tid, så han ved ikke, om du kommer igen om 3 minutter eller om 3 timer, når du går.

Det er derfor helt naturligt, at han søger ekstra fysisk kontakt, når I er sammen. Det er helt naturligt at han har ekstra meget behov for at være i din favn og at han om natten vågner og søger dig. Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes om natten og han drømmer derfor ekstra meget lige nu. Det gør også, at han kan sove ekstra uroligt, drømmer mere og i det hele taget sover mere uroligt.

Rent motorisk er han sandsynligvis også godt i gang - kryber, kravler, rejser sig ved tingene, øver sig i at stå selv, måske gå selv ved møblerne - han øver sig motorisk om dagen, men også om natten. Derfor får han let lagt sig i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra og her har han brug for din hjælp til at blive lagt ned igen, få dynen på, som han har sparket af osv. Han har brug for din hjælp til stillingskift og finde fysisk ro. De trælse nætter hænger derfor sammen med hans alder og den udvikling, som han går igennem lige nu.

Det er rigtig fint og godt, at du hjælper ham ved at vise ham, at du er der, trøster, beroliger, giver ham masser af nærhed osv. Det er også vigtigt, at du er opmærksom på, at han ikke bør falde i søvn med flasken i munden - og ikke bør falde i søvn i din favn. Hvis han falder i søvn i dine arme og flyttes sovende til sin seng, så vil han naturligt blive urolig, når han så vågner op og oplever, at han ligger et andet sted. Så vil han få svært ved at sove videre og vågne mere og mere op og vil også blive ked af det - indtil han kommer tilbage i din favn, fordi han forbinder din favn med stedet, hvor han skal sove.

Derfor vil det være ...


Annonce

... godt, hvis du kan flytte ham fra din favn og over i sengen før han sover helt - og da du giver flaske kan du faktisk udnytte dette og give ham flasken i sengen, så han ikke oplever skiftet fra din favn og ned i sengen. Det er dog her vigtigt, at han stadig slipper flasken før han falder i søvn, så han ikke er afhængig af flasken i munden for at overgive sig til søvnen. Sørg for at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, læg evt. en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Prøv at nå dertil, hvor han får flaske, slipper den, smiler til dig og triller om på siden og sover .

Sen aften, når han vågner og smågræder omkring kl 23, kan du med fordel tilbyde ham en flaske mere. Han må meget gerne få flasken her og det er tænkeligt, at du så måske kan undgå opvågningen kl 01... Det er et forsøg værd.

Du må også meget gerne med den alder han har nu, introducere en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Det kan være med til at sikre lidt ekstra mæthed før natten og kan også være med til at gøre, at han falder lettere i søvn og også sover mere sammenhængende. En grød kan med fordel serveres efter badet, så den er adskilt fra aftensmaden. Det vil sige, at I kunne have en aftenrutine, der så således ud:

17.30: Aftensmad

18-18.30 Bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme og hvad han nu har behov for.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Godnatgrød tilbydes ca 18.45,får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 19

Sen aften 23: Flaske (eller hvornår han nu vågner op og virker til at have behov for den)

Da han har ekstra meget behov for nærheden lige i øjeblikket, så kan du også vælge at lægge dig med ham - det kan være fint at gøre i stedet for at du skal gå rundt med ham i dine arme om natten. Når du ligger med ham, så hjælper du ham til at sove, hvor han stadig lærer at ligge ned og hvor han lærer at sove uden at skulle være i bevægelse. Og han får stadig din nærhed og tætte kontakt - samtidig med, at du også får mulighed for selv at få sovet lidt:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce