Annonce

Annonce

Brev:

Håndtering af meget tidlig opvågning


1. december 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Håndtering af meget tidlig opvågning

Kære Helen

Tak for dine tidligere svar, det er dejligt og brugbart at få dine råd.

Jeg skriver nu for at høre hvordan man forholder sig når dagen pludselig starter meget tidligt. Som jeg beskrev i mit første brev, starter dagen normalt tidligt for vores søn. Som du anbefalede satser vi nu på at starte kl. 6 som han i lang tid haft tendens til. Det sker nu oftere og oftere at han i stedet vågner og er helt frisk kl. 4 eller 4.30. Vi har ikke ændret på sengetid, som næsten altid passer med kl. 19.30.

Han vågner stadig mange gange om natten og klynker til vi triller ham om på siden eller tager ham lidt op i vores seng. Klokken 4 er det dog en helt frisk og vågen dreng der tydeligt vil op - pludrer, triller rundt på maven og råber utålmodigt på opmærksomhed. Jeg har hidtil tacklet det ved at lægge en hånd over til ham, forsøgt at give sut og putteklud når han virkede lidt mere rolig og ikke snakke andet end trøstende ord, hvis han klynker over at vi ikke står op. Vi er altså ind til videre blevet i soveværelset for ikke at lære ham at klokken 4 er ny stå-op-tid. Typisk går, på trods af det, halvanden time før det lykkes at få ham til at sove igen.

Vores dagsrytme ser ud som følger inspireret af dit tidligere forslag:

Kl. 4/4.30: Vågner - håndteres som beskrevet ovenfor
Kl. 6: Står op - har evt fået 30-45 minutters søvn fra kl. 5.30, men har også nogle dage været vågen siden kl. 4
Kl. 6.30: Morgengrød, spiser sjældent mere end ½ dl, selvom det måske er 2 timer siden amning
Kl. 7.45: Ammes og puttes til første lur i barnevogn. Her er han meget træt og hvis han har været vågen siden kl. 4 vil putningen typiske ligge allerede kl. 7. Jeg har bibeholdt denne amning fordi han næsten ikke spiser af sin morgengrød.
Kl. 9.15: Vågner, tilbydes vand
Kl. 10: Mos eller øllebrød, spiser typisk 3/4 dl
Kl. 11.45: Ammes og puttes til middagslur hvor han er meget træt efter 2½ time vågen. Falder indimellem i søvn ved brystet, hvilket han ellers nærmest ikke har gjort siden han var helt nyfødt. Sover oftest godt 2 timer.
Kl. 14.30: Frugtmos og frisk frugt i hånden
Kl. 15.45: Puttes til 3. lur, ½- 1 time.
Kl. 16.30: Evt. Lidt frugt- ...


Annonce

... eller grøntsagsmos samt vand (fordi der er 1 time til aftensmad og han virker sulten)
Kl. 17.30: Aftensmad, grøntsagsmos, spiser oftest 1 dl og kan fint ammes senere til natten.
Kl. 19.30: Ammes og puttes for natten
Ammes typisk igen kl. 23 eller 00 samt 5 timers tid herefter.

Det virker nogle gange som om den tidlige morgen-amning kan være medvirkende til at han vågner op tidligt, så jeg har indimellem held til at trække den til kl. 6 hvor vi står op. Det er muligvis medvirkende til at han ikke spiser så meget til morgenmad, men han spiser heller ikke særligt meget når det er nogle timer siden amning.

Med hensyn til dagssøvnen er der en tendens til at formiddagsluren igen bliver længere de dage hvor han er vågnet tidligt - måske op mod 2½ time. Middagsluren er oftere og oftere til den korte side, måske 1½ time og 3. lur bliver indimellem lidt lang, op mod 1½ time fra kl. 15.45 til 17.15 og det kan jo tage af nattesøvnen med sådan en lang lur så sent?

Vores søn bliver stadigvæk hurtigt træt om dagen - den sidste halve times tid før putning må vi sætte tempoet noget ned og han vil helst være i favn. Han er i det hele taget ikke god til at ligge selv, f.eks. I kravlegård, selvom jeg sørger for jævnligt at være hos ham og han sjældent ligger der mere end et kvarter. Dette manglende overskud gør også at det er svært at skulle vække ham når han tager de lange lure hvis han er ved at have brugt sin "søvnkvote", så det sker indimellem at han får lov til at sove 5 timer på en dag.

Det er generelt svært at få ham til at passe ind i en optimal dagsplan fordi lurene lige nu varierer så meget.

Mit vigtigste spørgsmål er nu hvordan jeg håndterer den tidlige morgenopvågning? Skal jeg blive ved med at blive i soveværelset og være "kedelig" uden leg/aktivitet? Jeg tror han måske ville kunne puttes igen efter 45-60 times til hvis vi stod op, skiftede ble og legede lidt for derefter at putte i barnevognen, men jeg har ladet været med dette fordi jeg ikke vil tilskynde at vågne tidligt. Det vil da også nok betyde at vi nok skal ud i 4 dagslure igen hvor vi nu klarer os med 3.

På forhånd tak for din hjælp, de bedste hilsner

Mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce