Svar: Undvære middagslur?
Kære skattepigens forældre
Tak for jeres brev :)
Jeg forstår godt jeres udfordring, og jeg tænker et eller andet sted, at I måske er der, hvor hun nogle dage har behov for en lur og andre dage godt kan springe den over.
Det jeg er lidt imod er, at vuggestuen vil sætte dette i system, så hun kun får lov til at sove på bestemte dage og andre dage ikke. Det synes jeg er forkert. Jeg synes, det er vigtigt at tage udgangspunkt i de signaler, jeres datter sender og hendes behov - og hun skal ikke puttes, fordi det nu er tirsdag, men skal puttes, hvis og når hun virker til at have brug for det...
Det betyder at de dage, hvor jeres datter virker træt og til at have brug for sin lur, så synes jeg hun skal puttes. Her vil hun ofte også falde i søvn i løbet af 15 minutter og man skal ikke bruge halve timer på at putte hende. Og så vil hun måske skulle puttes lidt senere om aftenen - igen må I her putte hende, som hun så viser sig parat til. Og andre dage, vil hun ikke virke træt om dagen, men have masser af overskud til at lege, vil protestere mod at blive puttet osv. og her kan hun så springe luren over.
Det er generelt en god idé at tilbyde hende et middagshvil - og her fjerne presset om at hun "skal sove". Hun kan ligge og slappe af, få læst lidt historie osv., og hvis hun så ikke falder i ...
... søvn, så er det okay. I kan også forsøge dette i weekenden. Men så får hun trods alt koblet lidt fra og får stadig lidt fornyet energi på denne måde - falder hun i søvn, så har hun tydeligvis brug for luren, falder hun ikke i søvn, så kan hun få lov til at lege videre efter sit lille hvil.
Jeg synes stadig det er bedre at hun får en kort middagslur, end at middagsluren springes helt over - men jeg kan godt høre, at vuggestuen, og I ikke er enige om, hvordan det skal fungere og derfor må I naturligvis gøre det, som I tænker kan være bedste under de givne omstændigheder:)
Der er ingen tvivl om, at det også er vigtigt at aftenerne ikke bliver til en kamp, hvor I alle tre bliver frygteligt frustrerede, for det er heller ikke gavnligt for jeres datters søvn og søvnvaner fremover. Det er vigtigt, at hun forbinder det at skulle i seng med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, som hun ser frem til - og ikke noget der er forbundet med irritation og frustration hos mor og far:) Så hvis det hos jer giver virkeligt dårlige aftener, hvor I måske ender med at skælde ud, råbe osv. i afmagt over, at hun sover meget sent, så kan det godt være bedre, at hun så ikke sover om dagen, fordi aftenerne så er rare for jer alle...
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

