Annonce

Annonce

Svar: Utilfreds, putning om dagen


7. december 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej Line

Tak for dit brev :)

Når din datter reagerer på skiftet fra din favn og ned i barnevognen, så er det fordi det naturligt føles utrygt. Når hun ligger i dine arme, så føler hun sig omsluttet af dig, hun kan mærke din favn, din varme, fornemme din vejrtrækning, dufte dig osv. og hos dig sover hun derfor allerbedst. Når du så flytter hende fra din favn, så virker sengen eller barnevognen kold og fremmed. Hun kan ligge og sparke med benene, flagre med armene og føler sig ikke omsluttet, som når hun er i dine arme. Og derfor vågner hun mere og mere op og reagerer på skiftet fra din favn og stedet, hvor du ønsker hun skal sove.

Derfor anbefaler jeg, at du forsøger at putte hende i en sovepose og først ammer hende, når hun ligger i den. Det vil netop hjælpe hende til at føle sig omsluttet, og det vil gøre at skiftet fra favn og ned i seng/barnevogn ikke bliver så voldsomt.

På samme måde kan det som sagt hjælpe, at du ammer hende af to omgange, fordi hun ofte vågner efter 30 minutter og her søger dig... Det vil sige, at hvis du ammer hende, skifter hende, ammer igen og først derefter putter hende, så kan du nogle gange være heldig, at hun så kan sove videre uden at vågne yderligere op. Opvågningen efter de 30 minutter kan på denne måde ofte undgås.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, at amme hende af to omgange, så kan løsningen også være at du ammer hende, og når hun så efter 30 minutter atter søger dig, så tager ...


Annonce

... du hende op, ammer hende igen og derefter putter du hende så tilbage i seng. Problemet med denne metode er dog, at det jo kan blive lidt svært at amme hende, hvis I er ude at gå - derfor kan det være bedre, at du forsøger at amme af to omgange, imens I stadig er hjemme, så du ikke risikerer at skulle sætte dig på en bænk et tilfældigt sted...:)

Stå ved hende, lad dine hænder være på hendes krop, så hun kan mærke dig, og lul hende på den måde ind i søvnen. I barnevognen må du gerne trille hende, hvis det kan berolige hende og hjælpe hende til at falde i søvn. Det er helt okay, at du lader hende ligge i vognen, hvis hun småklynker og blot ligger lidt uroligt, men hun skal ikke ligge og græde i en halv time. Hvis hun græder, tydeligvis ikke kan overgive sig til søvnen og bare er ked af det, så må du tage hende op - og ja, det kan sagtens være nødvendigt her at amme hende igen. Og så må du prøve at putte hende, når hun så atter virker parat.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Da hun altid har sovet i din favn, så vil det naturligt tage tid at vænne hende til, at det er okay at falde i søvn uden at være i dine arme.. det skal dog nok komme stille og roligt. Tiden vil også arbejde for jer - hendes søvn ændrer sammensætning, hun begynder at kunne være vågen i længere tid af gangen, hun begynder på skemad osv. alt sammen med til at gøre at rytmen, putningen af hende osv. ændres.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce