Svar: Søvn om natten
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder for mig som om, at I skal prøve at lade jeres datter sove en længere formiddagslur. Det gør faktisk ikke noget, hvis hun tager sin længste lur der - det vil dog betyde, at hun så sover en senere middagslur og at middagsluren naturligt så også skal være kortere. Men nogle gange fungerer det bedst sådan og jeg synes det er et forsøg værd at prøve dette hos jer.
Du skal regne med, at hun har brug for ca. 14.5 times søvn i døgnet og det er rigtig fint med to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur (eller lur sidst på eftermiddagen, hvis luren om formiddagen er lang). Mange børn trives med at sove en del om dagen og sove en kortere nattesøvn, andre børn sover længere om natten og sover så kortere lure om dagen. Det lyder som om, at jeres datter faktisk godt kan sove gode lange dagslure og hvis det fungerer bedst sådan, så må hun naturligvis gerne det. Der vil så naturligt betyde at hendes nattesøvn vil være kortere.
Det vil sige, at hvis hun f.eks. sover 4.5 time samlet i løbet af dagen, så vil hendes nattesøvn ikke være mere end ca. 10 timer. Står hun op kl 07, vil hun således ofte ikke skulle sove før kl 21... hvorvidt hun kan vente med at blive puttet så sent, afhænger af, hvor sent hendes middagslur ligger. Hvis hun sover en god lang formiddagslur, så vil den måske netop ligge sent og hun vil gå senere i seng. Hvis I putter hende for tidligt, så nattesøvnen bliver ekstra lang, så vil hun naturligt have svært ved at sove sammenhængende og vil sove meget let og ...
... dermed ofte også meget uroligt - simpelthen fordi nattesøvnen bliver for lang i forhold til dagssøvnen og hendes samlede behov.
I skal også være opmærksomme på hendes indtag af skemad og rigtig mad. Det er vigtigt, at hun ikke spiser så store portioner, at hun ikke drikker mælk nok eller afviser sin flaske. Det kan være bedre, at hun spiser 1 dl. grød eller mos, drikker vand af kop og efterfølgende tager imod sin flaske, end at hun spiser 2 dl. grød eller mos og så ikke drikker flasken. Det er vigtigt, at hun får mælk/væske nok for også at sove godt. Derfor skal I forsøge at finde balancen mellem at sikre hende både skemad og mad i stykker - og samtidig sikre plads nok i maven til mælken.
De fleste børn har i 7 måneders alderen brug for 4 flasker og jeg anbefaler at de ligger: tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Hvis jeres datter ikke drikker helt nok i løbet af dagen, så er det naturligt, at hun vil søge flasken ekstra midt nat kl 02, for at få sit behov tilstrækkeligt dækket. Det er dog uhensigtsmæssigt for jer alle tre, for I har alle behov for sammenhængende nattesøvn. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at sikre hende væske/mælk nok hele dagen igennem og om aftenen...
Når alt dette er sagt, så spiller alder og udvikling naturligt også ind på hendes søvn. Men jeg tænker som sagt, at det hos jer godt kan være et forsøg værd at se, om hun vil trives bedre med en længere formiddagslur og en senere middagslur - og efterfølgende senere putning til natten...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

