Annonce

Annonce

Brev:

Om at blive storebror, når man selv er meget lille


9. december 2015

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Om at blive storebror, når man selv er meget lille

Kære Helen

Vi skal have en lillesøster om tre måneder, og jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om, hvordan vi bedst griber det an i forhold til storebror, som til den tid kun er ca. 20 måneder.

Hvor meget forstår børn i den alder, og hvordan kan vi bedst forberede ham, hvis man da overhovedet kan det?

Pædagogerne i vuggestuen snakkede i starten af min graviditet meget om, at de mente, at han ubevidst kunne mærke, at der var forandringer undervejs, og reagerede på det (han havde en rigtig svær periode i vuggestuen, lige da vi kom hjem fra en lang ferie i september), og de foreslog, at vi prøvede at inddrage ham så meget som muligt ved f.eks. at lade ham smøre creme på maven, snakke med ham om det osv. Det prøvede vi, men oplevede at han slet ikke virkede interesseret, og eftersom graviditet nr. 2 fylder meget mindre i hverdagen, end graviditet nr. 1 gjorde, så er det egentlig ikke noget vi sådan har gået og tænkt så meget over indtil nu.

Vi peger ind i mellem på maven og fortæller, at der er en baby derinde, som på et tidspunkt kommer ud og skal bo sammen med os, opfordrer ham til at røre ved den, men jeg har ikke indtrykket af, at han på nogen måde forbinder det med en baby. I vuggestuen og i vores omgangskreds er han tydeligt meget mere interesseret i de ældre børn end de yngre.

Alle de bøger, jeg har fundet på nettet, anbefales først fra to-års alderen, men når vi skal til Danmark til jul, vil jeg nu alligevel tage en eller to med hjem, så vi kan bruge dem som godnatlæsning, som han er blevet meget glad for (læsning er måske så meget sagt, men vi sidder ...


Annonce

... og kigger på billeder, bladrer, peger, læser lidt højt, synger og hygger inden sengetid), så det kan vi forhåbentlig udnytte på en eller anden måde. Har du andre forslag til tiden inden babys ankomst? Og noget særligt, vi skal være opmærksomme på, når hun er kommet til verden?

Det skal siges, at han stadig ikke siger så meget forståeligt – han pludrer løs og forklarer tydeligvis en masse, men forståelige ord er der 6 af på dansk (hej, mor, morgenmad, missekat, mam mam for mad og nej), 2-3 på hans andet modersmål (fars sprog) og det samme på det tredje sprog, som de taler i vuggestuen.

Jeg kan se, at der sker rigtig meget med den sproglige udvikling lige nu, og det virker som om, at der er en masse nye ord undervejs. Han forstår også mere og mere for hver uge, der går, så vi nu kan samarbejde om ting, altså han forstår f.eks. små ”ordrer” som ”kan du lægge den på plads, hent bogen, giv den til far, giv mor et kys” og svarer på spørgsmål som ”vil du have et glas vand, skal vi tage over til farfar, hvor er missekatten”, osv.

Men det er jo vildt svært at vurdere, hvor han er om tre måneder, og hvor meget han forstår til den tid – for en ting er at forstå det, han kender til, og som han oplever hver eneste dag – men en baby er vel et totalt abstrakt begreb, når man er så lille og ikke har oplevet andet end livet som en familie på 3?

Efterhånden som maven vokser, sniger tankerne om, hvordan vi gør familieforøgelsen til den bedst mulige oplevelse, ind på mig, så det ville være rigtig dejligt, hvis du vil dele dine tanker med mig.

På forhånd mange tak:-)

Mange hilsner

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce