Svar: Vågner kl 03:00 og vil have mælk
Kære Maria
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have brug for 4 amninger i døgnet og i 8-9 måneders alderen skrues ned til 3 amninger. Det lyder som om, at din datter måske har brug for, at du bibeholder de 4 amninger et par uger endnu, før du trapper ned til "kun" at amme 3 gange...
Derudover skal du naturligvis sikre hendes behov for væske, ved at tilbyde hende vand af kop til alle måltider og også meget gerne vand som tørstslukker mellem måltiderne. Hun skal have mange små måltider hele dagen igennem, for at hun sikres mæthed fra morgenstunden og stille og roligt fyldes op - så hun kan undvære mælken om natten.
Og ja, så er der jo godnatgrøden. Den anbefaler jeg normalt først fra 8 måneders alderen. Det er min erfaring, at hvis man giver den før, så vil den hos mange børn virke modsat. Det er som om, at børn før 8 måneders alderen har svært ved at nedbryde den ekstra føde og derfor får maveuro og sover mere uroligt. Efter 8 måneders alderen, går det bedre og grøden har en god mættende og beroligende virkning. Så måske er du startet lidt for tidligt med godnatgrøden. Alternativet kan være at lave grøden som en vælling eller måske prøve med en flaske eller kop vælling til natten. Det kan give lidt ekstra mæthed uden at være helt så mættende som en grød.
Det kan dog også sagtens være, at opvågningen midt nat ikke skyldes mælk eller madindtag, men at din datter lige nu gennem går en stor udviklingsfase, hvor hun udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt. Hun er måske så småt ved at komme i separationsfasen, hun drømmer mere, får vækket sig selv. Måske har hun en stor motorisk uro og får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra og har her brug for din hjælp til at skifte stilling og blive lagt rigtigt igen. Det vil her være rigtig godt, hvis du netop kan hjælpe hende med stillingskift og beroligende hænder - forsøge at få hende videre i søvnen, hvor hun ligger. Ikke tage hende op, ikke gå rundt med hende eller vugge hende i dine arme, men hjælpe hende med så lidt aktivitet fra din side som muligt.
Hvis du fornemmer, at hun lige nu har brug for et par minutters amning i løbet af dagen ...
... - formiddag eller eftermiddag - og at hun mod at få dette, så kan sove igennem om natten og dermed spring amningen kl 03 over, så skal du naturligvis bare amme hende den ekstra gang om dagen, så I begge kan få jeres nattesøvn. Om det skal være formiddag eller eftermiddag vil afhænge af, hvad du fornemmer fungerer bedst. Og det er fint at holde amningen kortvarig, så hun ikke begynder at fylde sig ekstra med mælk og ikke forventer at hun skal ammes for f.eks. at kunne falde i søvn, netop fordi hun jo skal passes til januar...
De tre amninger kan ligge eftermiddag, aften og sen aften. Eller de kan ligge aften, sen aften og tidlig morgen, hvis hun stadig har brug for tre amninger, når du begynder arbejde. Og stille og roligt, vil det så være rigtig fint, at den ene af disse amninger trappe ud, så hun i 10-12 måneders alderen får 2 amninger i døgnet - men der er jo lidt til endnu...:)
En plan for dagen til et barn på 8 måneder, som skal passes om dagen, kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje eller vuggestue
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos (hjemmelavet eller mos fra glas), suppleres også med kogte grøntsager i stykker, 1/2 hårdkogt æg, lidt kogte pastaskruer eller lignende, vand af kop.
Tilbydes en kop mme og en banan og puttes til middagslur
Hentes - får måske et lille frugtmåltid i dagplejen eller vuggestue og hentes lige derefter...
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, vand eller lun mme af kop. Får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.
Håber dette giver lidt klarhed og hjælper lidt videre på vej:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

