Brev:

Ekstremt natteroderi part 2

---

Kære Helen.

Så skriver jeg igen angående min søn på knapt et år. Jeg har skrevet før angående indkøring i dagpleje (dit råd om tålmodighed og at jeg blev hos ham i dagplejen gav pote, og nu - efter 10 ugers hardcore indkøring - elsker han at være der) og jeg har også skrevet om ekstremt natteroderi, hvor han i en lang periode vågnede og ville amme, men ikke alligevel, var ked og kom i barnevognen og sov lidt i den, og så op igen osv… Dine råd om mere faste rutiner og mere ’rigtig’ mad op til sovetid har også virket på det helt ekstreme natteroderi.

Nu er jeg bare kommet til at jeg gerne vil have ham ud af vores seng og ind i sin egen. Jeg har som sådan ikke noget imod at han ligger inde ved mig, for min skyld kunne hele familien ligge under min dyne og jeg var i himlen, men jeg får simpelthen ondt i ryggen og sover måske heller ikke så godt som jeg kunne hvis han ikke lå der. For han ligger helt op ad mig, og hvis jeg diskret møver mig væk når han sover eller vender mig så han ikke ligger i ske med mig, så går der ikke mange minutter så har jeg gråd og han falder kun til ro hvis han får mit bryst, som han så bruger som sut. Det skal lige siges, at far arbejder om natten så det er kun mig og Seir i sengen til hverdag.

Han nægter kategorisk sut og sutteflaske, og jeg er enig i (det skrev du i det andet spørgsmål) at det ikke er hensigtsmæssigt, at begynde at vænne ham til sutten/sutteflaske nu, for så er det bare hans nye uhensigtsmæssige association.
Men jeg har meget svært ved at få ham til at falde til ro når vi prøver at putte ham i sin egen seng. Vi har forsøgt med, at han spiser og får et bad inden sengetid, at vi nusser og synger og læser med ham, men med det samme vi forlader rummet (vi har begge forsøgt, men det giver ingen forskel) begynder han græde hysterisk og stopper bare ikke før han kommer op til mig og jeg får ham ikke til at sove uden at han ligger ved mig og får bryst.

Nu er det faktisk blevet så kritisk, at når han bare kommer op på min arm og jeg går ind mod hans værelse så begynder han at græde. Og så er det jo ikke til at arbejde med.

I dagplejen sover han til middag i hendes weekendseng, hun ligger ham bare, siger sov godt, ruller gardinet for og forlader rummet, ...

---

---

... og så indfinder miraklet sig, drengen sover i 2 timer uden et kny… Jeg ved godt at det er noget helt andet i dagplejen, men han kan jo – falde i søvn selv og uden sut eller mor.

Vores daglige rytme er således:
Står op kl. 5.15, bliver puslet og får morgenmad med familien.
6.30 bliver han afleveret i dagpleje, hvor han sover en lille times tid før 9 og igen til middag et par timer. Han spiser fint og drikker selvfølgelig også i dagplejen.
Han bliver hentet 15.30 senest og kommer hjem til bolle og frugt med resten af familien.
Kl. 17.30 spiser vi aftensmad og her spiser han også fint, har endnu ikke budt ham noget han ikke vil i det mindste smage på. Efter maden leger vi med alle ungerne, spiller bold og hygger lidt. De kommer i bad og de der praktiske ting bliver ordnet.
Allerede mellem 18.15 og 19.00 er han klar til at blive puttet. Men vores hverdag starter desværre også meget tidligt.

Jeg går ind med ham i vores seng og ligger med ham mens han ammer, så kan jeg gå når han er faldet i søvn. Hvis jeg er heldig så kan jeg få en ok rolig aften hvor jeg kun skal ind til ham en enkelt gang og berolige ham, ligge med ham og så ammer han lidt igen. Så når jeg kommer i seng så kravler han helt ind til mig og gror fast til mig, og bliver der hele natten.

Worst case scenario så bliver han lagt ind kl. 18.45 hvor han er mega træt, så bliver han ammet og bling så er han vågen og begynder at kravle rundt og snakker og vil hygge. Her plejer vi så at lægge ham i barnevognen og gå en tur med ham – så falder han ret hurtigt i søvn og sover gerne i flere timer i barnevognen. Når han så vågner i barnevognen kommer han ind til mig og ligger der resten af natten.

Jeg ved godt, at det jo er dårlige vaner hele vejen igennem, men jeg har svært ved at få ham over i egen seng, fordi han bliver så ulykkelig når vi forsøger at putte ham i egen seng.
Vi har også forsøgt at far gør det, for jeg kan jo godt lugte at det er mig, han vil være hos, og måske er det anderledes med far, men det nytter jo ikke meget når han vågner om natten og far er på arbejde.

Nå, lidt lang fortælling, men jeg håber at du har et godt råd til endnu et desperat forældrepar som bliver kørt rundt i manegen af vores unger ;)

Hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---