Brev:
Storebror er begyndt at lyve og spiser ikke i skolen
Hej igen!
Vores overskønne dejlige store dreng, som startede i skole i efteråret, er en meget god og harmonisk dreng. Han elsker at gå i skole, og generelt har det ikke været nogen problemer med ham, kun den naturlige reaktion på at blive storebror og på at begynde i skole og pludselig få mere ansvar.
Men vi har opdaget at han er begyndt at lyve om nogen ting, hvor han ellers altid har sagt ting til os som de er. Også selvom han har gjort noget han ikke må, har han alligevel fortalt det, og vi har rost ham for at være sød og fortælle os det, og ikke gjort noget stort nummer ud af det.
Her for nylig har vi haft problemer med at få ham til at spise nok i skole. Han har travlt med at skulle ud og lege, og ofte gik han hele dagen uden at få noget mad (kun morgenmad)! han er i forvejen aktiv med at lave madpakken sammen med os og er med til at bestemme hvad der skal i. Jeg har også snakket med ham om, at kroppen har brug for mad, for at han skal have energi til at kunne lege og lære, vokse og holde sig rask.
Vi aftalte med ham, at han fra nu får noget mad som er nemt at have med i hånden, så hvis han ikke når at spise op, kan han tage en klapsammen rugbrød med ud og lege. Samtidig forsøgte vi os også med at sige, at hvis han spiste sin madpakke i en uge, måtte han få penge med til kantinen en dag. Lige pludselig kom madkassen i retur fuldstændig tom. Og der plejer jo at være noget madpapir, enden på en gulerod og nogen krummer i det mindste... vi begyndte at mistænke at han smider maden ud, men har ikke sagt noget til ham. Bare spurgt om maden smagte godt, og om han godt nok var så sulten han kunne spise det hele, om han vil have det samme med i morgen, og om det var nok ...
... mad osv.
Men så, efter to uger, tog vi en snak om at det var lidt underligt at madkassen var helt tom, og at vi havde tænkt på om han smed noget mad ud. Vi sagde også at det var helt okay at fortælle det, at vi ikke blev sure, men at det er vigtigt for os at vide om han får den mad han skal have så han har det godt i sin krop, og om han kan lide den madpakke han får med. Så fortæller han, lidt slukøret, at han godt nok smider maden ud. Vi roste ham for at fortælle os det, og aftale at han må få penge med til kantinen en fast dag om måneden, og at det ikke er afhængig af om han spiser op. Men hvor er jeg dog ked af at han har løjet for os, og ikke mindst over at drengen ikke spiser noget! (det har jeg ikke sagt til ham).
Han er påfallende træt og gnaven når han kommer hjem fra skole, og orker ikke rigtig at lege eller lave fritidsaktiviteter. Jeg tænker det er helt okay at han er træt og har brug for ro når han kommer hjem, men det skal ikke være fordi hans blodsukker er lavt og han ikke har spist hele dagen...
Når han ellers på det sidste har løjet, er det om småting. fx at han har taget nogen pebernødder selvom han ikke må før aftensmad, eller været i sin sparegris for at tage en 10 kr med i skole og bruge i kantinen. Små ting som vi ikke har skældt ud for, bare smilet af fordi vi betragter det som uskyldig, og siger også til ham at det er okay han tager 10 kr, men det er bedre han spørger os, end at han taer af sine sparepenge. Og at jeg godt har set han har taget pebernødder, og vil gerne have han lover ikke at tage flere inden aftensmaden, fordi så orker han ikke noget "rigtig" mad.
Har du nogen forslag til hvordan vi håndterer dette?
Kærlig hilsen
Mor til tre:o)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.