Brev:
Problemer med nattesøvnen - 19 måneder
Kære Helen.
Jeg har brug for dine tanker vedr. vores forestående projekt omkring vores datter.
Vi har den skønneste lille prinsesse på lige knap 19 mdr. Hun er en meget aktiv og glad pige, og der er fuld knald på fra hun står op til hun går i seng – altså lige på nær de 2 ½ time, hvor hun sover til middag uden vrøvl.
Nattesøvnen er en helt anden historie! Hun har aldrig været særlig god til at sove om natten. På et tidspunkt var det også en kamp at få hende til at falde i søvn om aftenen. Hun kunne græde i flere timer, selvom vi selvfølgelig sad hos hende, og gjorde hvad vi kunne for at trøste hende. Det ændrede sig dog efter en tur til kiropraktor, hvor det viste sig, at hun havde noget i klemme mellem skulderbladende og i bækkenet. Efter tre behandlinger blev hun meget nemmere at lægge om aftenen, og hun var ikke længere ked af det. Så det var en stor lettelse.
Vi har dog stadig den dårlige vane med at sidde hos hende til hun sover, og det skal vi også have lavet om på. Bare ikke lige nu. Lige nu er målet, at vi (jeg!) forhåbentlig snart kan få nogle rolige nætter med sammenhængende søvn. For det er det lidt småt med i øjeblikket!
Som det er lige nu, så vågner vores datter 3-4 gange hver nat, hvor hun skal have hjælp til at falde i søvn igen. Oftest står hun op i sengen og græder, og så tager jeg hende op et kort øjeblik og krammer hende, og så lægger jeg hende ned igen, og oftest falder hun hen igen med det samme. Det er som om, at hun ikke er rigtig vågen, men hun har fået rejst sig op alligevel, og kan ikke finde ud at lægge sig ned igen. Jeg sidder så lidt hos hende, til jeg er sikker på at hun sover. Hvis jeg går ud for ...
... tidligt, kan jeg være sikker på, at alarmen lyder igen! Det gentager sig så nogle gange indtil klokken er et sted mellem 3 og 4. Der er hun bare VÅGEN og græder og kan ikke bare lægges igen.
På det tidspunkt er jeg helt skeløjet af træthed efter at have været oppe gentagende gange, så for at få bare en smule søvn inden vækkeuret ringer klokken 6, har jeg fået for vane at lægge mig sammen med hende og tilbyde hende brystet. Og så bliver der som regel ro. Det er det eneste tidspunkt på døgnet, hvor hun får bryst. Og hun bruger ikke sut, så hun kan ikke tilbydes denne i stedet. Hun har også en nusseklud og en bamse, men dem har hun ikke rigtig taget til sig, og jeg skal i hvert fald ikke prøve på at tilbyde hende dem om natten!
Jeg ved jo godt, at denne løsning ikke er holdbar i længden. Jeg har bare ikke haft mod på at gøre noget ved det, da jeg jo godt ved, at det formentlig kommer til at tage tid. Men nu har vi snakket om at tage tyren ved hornene i juleferien. Planen er, at når vi når til den kritiske opvågning, så er det far der tager over. Og så må vi jo bare holde fast i, at det er slut med amning. Men det er voldsomt angstprovokerende for mig. For tænk nu hvis det ikke virker! Så er det sidste hemmelige våben væk. Det eneste jeg ved der med sikkerhed kan trøste hende.
Min teori er, at hun vågner fordi hun plejer at få bryst på det tidspunkt, og nattesøvnen så bliver bedre ved at fjerne denne sidste amning. Men tænk hvis det ikke holder vand!
Håber du vil dele dine tanker omkring alt dette. Er det den rigtige måde, vi har valgt at gribe det hele an på? Og hvordan tror du udfaldet vil blive?
På forhånd tak fra hende den trætte.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.