Brev:
Vågne nætter

Hej Helen,
Som du måske husker, har nattesøvn (eller mangel på samme) desværre altid været et tema hjemme hos os. Vores dreng har lige fra fødslen sovet meget uroligt, og selv efter han stoppede med at få mælk i løbet af natten, vågnede han stadig min. 4-5 gange og græd en smule. Heldigvis var det relativt nemt at få ham til at falde til ro igen. Vi skulle bare holde ham lidt i hånden, lægge en hånd på hans mave, ae ham lidt, etc., så fortsatte han ellers sin søvn. Natteroderiet har dog den seneste måned nået nye højder, og derfor skriver jeg nu.
Vores søn har nu fået den trælse vane at vågne omkring kl. 03 eller 04 og så ellers være lysvågen de næste 3-4 timer. Han rejser sig op i sin tremmeseng og begynder at ruske i tremmerne. Hvis vi ikke tager ham op, begynder han at græde efter et stykke tid. Hvis vi tager ham op og lægger ham i sengen hos os, så begynder han at kravle rundt, rejse sig op i sengen og lege. Selvom vi ignorerer hans adfærd og lader som om, vi sover, så kaster han sig ned i os, sætter sig ovenpå os, pjatter og griner højlydt. Dette fortsætter i timevis, og først omkring kl. 07 plejer han at falde udmattet om og sove videre. Her sover han ...
... gerne 1-2 timer og vågner så ellers og virker forholdsvis frisk.
I løbet af dagen sover han en middagslur, der varer mellem 1,5 og 2,5 time. Dvs. i vuggestuen sover han som regel 1 time og 45 min. (de over indendørs), men herhjemme kan han godt sove 2 timer eller 2,5 time udendørs i banevognen i weekenden. Vi er meget opmærksomme på, at han ikke powernapper i løbet af dagen.
Han bliver typisk puttet omkring kl. 19.30 og falder i søvn uden problemer. Han får en flaske, bliver lagt i seng, kysset godnat, og så sover han ellers inden for 5 min. Det lader ikke til, at han er bange for mørket eller bange for at være alene. Han plejer så at sove uden afbrydelse indtil kl. 23, hvorefter han begynder at vågne indimellem. Det virker umiddelbart som om, han drømmer, men når vi holder ham lidt i hånden, aer ham eller giver ham sutten, sover han videre. Dette sker et par gange indtil kl. 03 eller 04, hvor han vågner og er lysvågen.
Mit spørgsmål er nu: Hvad kan det skyldes, at han pludselig vågner og vil lege midt om natten? Hvordan skal vi reagere på denne adfærd? Og hvordan kan vi hurtigst muligt få aflært denne dårlige vane?
Bedste hilsner
fra et meget træt forældrepar
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.