Annonce

Annonce

Brev:

Amning af 9 måneder gammel dreng


29. december 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Amning af 9 måneder gammel dreng

Kære Helen.

Så er vores dreng ved at blive 9 måneder (nytårsaften) og han er i super fin trivsel. Kravlede meget tidligt, rejste sig op lige efter og går nu lidt med gåvogn mv.

Jeg har et par spørgsmål til dig, som jeg håber du kan hjælpe mig med.

1. Han har ofte meget røde kinder og bliver også rød/ru på hagen. Kinderne kan godt blive lidt varme. Han har ikke feber og virker velbefindende. Det virker som om, at det kommer ifm. tandfrembrud. Han fik sin første tand, da han var 8 måneder og har nu 2 tænder. Er det normalt eller tænker du, at det kan være forårsaget af noget andet? Han får også ofte røde kinder, når han er træt om aftenen.

2. Han er blevet temmelig pylret den sidste uges tid og ekstremt morsyg. Han har aldrig grædt ret meget, men nu er han begyndt at hulke helt ulykkeligt, hvis jeg f.eks. er nødt til lige at sætte ham fra mig eller hvis han har fundet interesse for et eller andet, som man er nødt til at tage fra ham. Så hulker han helt ulykkeligt og overdrevent. Jeg tænker at det både handler om seperationsangt (hvis han f.eks. leger med sin far og hygger og jeg så går forbi, så hulker han også og vil op til mig), men måske også, at han er blevet større og lige nu prøver os lidt af for at se hvordan vi reagerer? Det sker også, hvis han ikke vil ligge og have tøj på på puslebordet. Samme hulkende reaktion. Det går dog meget hurtigt over, hvis man f.eks. tager ham op. Er det normalt for alderen?

3. Jeg ammer ham fortsat ret meget, selvom han snart er 9 måneder. Lige nu før middagslur, før eftermiddagslur, når han puttes ...


Annonce

... ved 19 tiden og så inden jeg går i seng (ved 22-tiden) og så tidlig morgen (ved 6-tiden). Jeg skal starte på arbejde på mandag på nedsat tid (kun 25 timer om ugen), hvor hans far har barsel og det vil så betyde, at 1-2 amninger i løbet af dagen vil udgå og han vil så blive ammet 3-4 gange i døgnet (tidlig morgen, aften, sen aften og evt. inden formiddagslur). Er det for meget, når han er 9 måneder? Jeg synes jeg har læst, at han så ikke må få for meget mælk og kun bør få 3 amninger i døgnet? Jeg er stadig meget glad for at amme ham, men han har svært ved at koncentrere sig med mindre han er træt. Når han er det, så vil han meget gerne ammes og bliver helt ulykkelig (igen på en lidt overspillet sød måde), hvis han ikke får lov.

4. Hvornår er han gammel nok til at han ikke længere behøver at få drømmemåltid inden jeg går i seng og kan nøjes med at blive ammet ved putning ved 19-tiden og så først blive ammet igen, når han starter dagen, typisk ved 6-tiden? Lige nu kan jeg ikke lide at han skal klare sig i mere end 8-9 timer. Vi har dog valgt at stoppe med at amme ham i løbet af natten, hvor hans far nu sover ved siden af ham og det har faktisk givet lidt mere nattero. Vi har haft store udfordringer med søvnen helt fra starten og vi forsøger at lære ham, at om natten sover man og der spiser man ikke og det er gået ret fint den her uge, hvor vi har praktiseret det.

Han følger sin vægtkurve rigtig fint og spiser fint med skemad. Får lige nu 4 store måltider. Mellemmåltider får han så i form af amning.

De bedste hilsner og ønsker om godt nytår.

Gry

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce