Svar: Soverutiner
Kære Elliots forældre
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at det er gået godt med opstart i dagpleje:)
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde en fast rytme hele dagen igennem. Det betyder:
- At I skal stå op til fast tid hver morgen, uanset om det er hverdag, weekend eller ferie. Og uanset, hvordan jeres dreng har sovet om natten eller hvor sent han er gået i seng.
- Et fast tidspunkt til formiddagslur og middagslur - og sammenlagt forsøge at ramme ca 3 til max 4 timers søvn samlet dagligt. Det kan f.eks. være en formiddagslur på 1-1.5 time og en middagslur på 2 timer
- Faste spisetidspunkter hele dagen igennem - morgen, frokost, aften og derimellem også mellemmåltider. Giv også gerne en godnatgrød som en fast del af putteritualet.
Hans samlede søvnbehov er ca 14 timer i døgnet. Det betyder, at hvis han sover f.eks. 11 timer om natten, så skal han samlet sove ca. 3 timer om dagen.. sover han mere om dagen, vil hans nattesøvn naturligt blive kortere. I fortæller, at han i dagplejen "snildt tager 2-3 timer lure omkring middag og eftermiddag" - betyder det 4-6 timers dagssøvn i alt? Hvis det er tilfældet, så er det helt naturligt, at han våger op sen aften og ikke kan sove. I kan ikke forvente, at han kan sove 11-12 timers nattesøvn fra kl 20 til 07/08, hvis han sover så meget om dagen...
Det er naturligvis en balance, for i princippet skal børn ikke vækkes, når de sover. De sover, når de har brug for at sove, falder naturligt i søvn fordi de er trætte - og de vågner naturligt, når de ikke har brug for at sove mere... men det kan godt være nødvendigt, at afkorte hans dagssøvn lidt, for at hjælpe ham til en rytme, der på sigt vil fungere bedre for både jer og ham. Og hvis han sover ...
... 1-1.5 time formiddag og 2 timer til middag, så burde han være dækket fint ind og nattesøvnen burde så på sigt naturligt blive mere sammenhængende og længere.
Det vil være rigtig godt, hvis I hjemme kan forsøge at finde en rytme, som også vil fungere for ham i dagplejen og den hverdag, som han forventes at skulle have der - jo mere ens rytmen er, jo bedre vil han sove og jo lettere vil I have ved at fornemme, hvornår han er putteparat:)
Mit forslag til en dagsplan, ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca. 9.30, sover her måske 1-1.5 time
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende - og suppleres også stadig med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
Flaske eller mme af kop og puttes til middagslur ca kl 13.30-14 og sover her måske et par timer
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet ca 19.45, får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca 20-20.30
Sen aften 24: Flaske
I skriver, at I har haft svært ved at være konsekvente og jeg tænker, at det netop er vigtigt, at I nu forsøger at være konsekvente omkring rytme, tidspunkter for søvn og mad. Jo mere ens rytme om dagen, jo bedre nattesøvn:)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig godt nytår til jer alle tre!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

