Svar: Skemad - styre det selv?
Kære S
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din datter er interesseret i mad, og det er tid til at få lidt mere skemad i hende - det vil sige flere små måltider hele dagen igennem.
Du må meget gerne give hende en ske eller måske endnu bedre lidt bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, som hun selv kan sidde og sutte og gumle på. Det at sidde med mad i hånden stimulerer hende mundmotorisk, det gør hende opmærksom på at det er spisetid og hun bliver rigtig god til at koordinere sine bevægelser:)
Men - hun er for lille til at kunne spise med en ske. Det kræver alt for stor koncentration, og det er for svært for hende at ramme munden. Samtidig vil hun dreje i sit håndled, når hun fører skeen til munden, med det resultat at maden falder af skeen. Det vil naturligt gøre hende ked af det og frustreret. Derfor vil hun ikke få mad nok, hvis hun selv skal styre skeen. De fleste børn vil være i stand til at spise med en gaffel, når de er omkring 10 måneder - og maden bliver her siddende, netop fordi det er en gaffel, og skeen mestrer de fleste børn først fuldt ud, når de er omkring 16 måneder:)
Så mad i hånden vil være super godt, og du må gerne lade hende selv deltage i måltidet, men du bør supplere med grød og mos på en ske, og det bør lige nu være dig, som styrer skeen:) Derudover skal hun have vand af kop sammen med sin mad, og hun skal have lov til at spise med hænderne/fingrene.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske og sover lidt videre
Morgen 8: Tilbydes frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og du følger efter med lidt havregrød, evt. med lidt frugtmos eller bærmos som topping, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9-9.30
Frokost 11.30-12: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 - tidspunktet afhænger af, hvor lang en formiddagslur, hun har taget.
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og også gerne lidt frugt- eller bærmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og sover her måske en lille powernap eller måske springes den nu over.
Aften 18: Tilbydes igen lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Midt nat - begynder at skulle springe ...
... mælk om natten over - det er her dog en forudsætning, at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem.
Som du kan se, så indgår der mange små måltider hele dagen igennem i følge denne plan. Da du lige nu giver mos en gang dagligt, vil det være godt, at du begynder på 2. måltid, som nu bør være grød. Jeg vil anbefale, at du giver grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Når dette fungerer, så vil jeg anbefale dig, at du introducerer grød om morgenen. Til frokost vil det så være godt, at du varierer mellem grød og grøntsagsmos og om aftenen serverer grøntsagsmos.
Du må meget gerne begynde at variere grøntsagsmosen, brug gerne kartoffel som basis og tilsæt andre slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Det vil være fint, hvis du tager udgangspunkt i de grøntsager, som I andre skal have til aften og koger en mos til hende af dem.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Det betyder at hvis du laver en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en stor del af suppen, så må hun gerne få det, men så skal der går ca 14 dage inden hun tilbydes det eller lignende igen.
Grød kan være risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød og også meget gerne øllebrød og havregrød. Varier gerne og i takt med at hun vænnes til at spise grød, vil det være rigtig godt, at du vælger de lidt grovere grødtyper, med flere fibre og mere bid:)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter og du guides igennem måned for måned - fra den første skemad til mad i stykker og familiemad. Vær opmærksom på at få fat i den nyeste udgave fra 2015 - der står revideret udgave på forsiden:)
I takt med at hun bliver bedre til at spise og kan spise større måltider, vil antallet af amninger/flaske blive skruet ned. I 7 måneders alderen vil de fleste børn derfor trives godt med 4 mælkemåltider i døgnet og resten af deres behov dækkes af skemad og vand af kop. I denne alder kan hun derfor spise et fuldt måltid og springe noget af mælken over. I stedet for mælk tilbydes hun så et mellemmåltid før hun f.eks. puttes til formiddagslur.
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Rigtig god appetit og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

