Svar: Mange opvågninger og mareridt
Hej med dig
Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng - og velkommen til:)
Jeres plan for dagen ser umiddelbart fin ud og lyder alderssvarende. Dog sover jeres dreng en del timer i løbet af dagen og samtidig er hans nattesøvn lang. Jeg tænker derfor, at hans uro, gråd osv. om aftenen skyldes, at han puttes lidt for tidligt... du skriver dog, at I har forsøgt at putte ham senere og at dette ikke har haft nogen effekt...
Jeg vil gerne dele lidt tanker med jer og tænker, at der umiddelbart er to muligheder:
1) I kan bibeholde dagsplanen men prøve at indføre en ekstra powernap om aftenen, hvor han måske sover 30-45 minutter og derefter kommer op igen. Det vil sige, at han måske sover mellem kl 20-21, hvor han naturligt selv falder i søvn, men derefter skal I ikke kæmpe med ham, men tage ham op, gå ind i stuen, prøve at sidde lidt med ham, pludre lidt - ikke skabe stor aktivitet, men heller ikke prøve at lulle ham i søvn, bare være sammen - lade ham die hos dig efter behov osv. og så kan I putte ham til natten, når I selv går i seng. Det kan være bedre, at I bruger en til to timer om aftenen på denne måde og han så sover bedre, når han så endelig puttes til natten og I alle derfor få lidt mere ...
... sammenhængende søvn.
2) I kan prøve at ændre lidt på dagens rytme og se om det er muligt at putte ham lidt senere hele dagen igennem, for at se om I på den måde kan få et senere puttetidspunkt frem, uden at han når at blive overtræt...
Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 15 timer. Jeres dreng sover ofte fra 2-2.5 time mellem 7-8.30, sover 2-2.5 time igen mellem 10-12/12.30, sover igen et par timer mellem 14-16/16.30, sover en time mellem 18-19 og puttes så til natten kl 20. Samlet sover han således 6-8 timer om dagen og sover fra 20 til 06-07 om natten... Der er ikke noget i vejen for at have et godt sovehjerte, det må han gerne have, men han lyder til at sove en del og jeg tænker, at I derfor skal prøve at afkorte hans nattesøvn og prøve at skabe lidt aktiv tid eller vågenperiode om aftenen...
Det er ikke fordi I skal lave hans putteritual om eller "starte forfra". Det handler mere om, at han lige nu skal have lov til at sove lidt mindre - også selvom klokken er 22 og I synes at han bør sove på dette tidspunkt... Hans rytme vil ændre sig igen, når han bliver ældre og tiden arbejder derfor også for jer:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

