Svar: Søvn i samme seng?
Kære Lelia-Maria
Tak for dit brev og fine spørgsmål:)
Det vigtigste, når din datter skal sove, er at hun er tryg ved at skulle sove - og med den alder hun har, skabes tryghed især ved genkendelighed. Det gør hende tryg, når du bruger det samme ritual, når du starter med at skifte hende, svøber hende, giver hende mælk, putter hende med sut, kærtegn, beroligende ord - og putter hende i samme seng. Jo mere genkendelighed, jo mere tryg vil hun være.
Det betyder ikke, at du ikke gerne må skifte mellem at putte hende i barnevogn og putte hende i tremmesengen - det må du gerne. Hun behøver ikke kun blive puttet et sted. Men du må også gerne bruge sengen, når du fornemmer, at hun falder bedre i søvn i den og sover bedre der.
Når det kan være en idé at medtænke barnevognen som puttested, så er det fordi hun på sigt kan have glæde af at lære at sove i sin barnevogn, fordi det kan gøre det lettere for dig at komme hjemmefra. I kan tage på ture, være i mødregruppe, trille op at handle, besøge familie osv. og hvis ...
... hun er vænnet til at sove i sin barnevogn vil hun være tryg ved at sove i den, når I skal nogen steder. Hvis hun aldrig har lært at sove i sin vogn, så bliver det sværere for dig at putte hende, når I er ude, og dermed sværere for dig at tage hjemmefra.
Som regel vil hun vågne af sig selv om dagen og ikke tro, at dag er nat. Lyset fra solen vil appellere til vågenhed, hvor nattens mørke vil gøre, at hun sover længere. Det vil dog være rigtig fint, hvis du forsøger at gøre dagen aktiv og natten til der, hvor man sover. Det betyder, at dagen skal inddeles i vågne og aktive perioder, tidspunkter hvor I pludrer, leger, tumler, spiser osv., og derefter kommer så en periode, hvor hun sover. Om natten skal du forsøge ikke at lave for meget aktivitet, ikke tænke for meget lys, kun skifte bleen hvis der er afføring eller hun har tisset igennem osv. På den måde hjælper du hende med at kende forskel på nat og dag:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

