Annonce

Annonce

Svar: Mad, rytme og ...


7. januar 2016

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du både har min bog om søvn og min bog om mad, og jeg vil naturligvis gerne svare på dine spørgsmål:)

Det er helt okay, at din dreng ikke rigtig er til mad med bid endnu. Faktisk vil mange børn have lidt svært ved det med mad i stykker og lidt grovere mad - det er som om, at de bliver forvirrede, når de får det ind i munden. De kan ikke finde ud af, om de skal synke det, eller tygge det, og så går det galt.

Jeg vil anbefale dig, at du lige nu derfor giver ham cremet og fint moset/blendet skemad. Den mad han får med ske, skal han bare kunne synke, som den er. Med den alder han har, må du dog meget gerne give ham lidt kød eller fisk i hans mos. Men det skal lige nu være små mængder - og det skal være meget fint hakket. Måske 1 teskefuld kød eller fisk i 1 dl. cremet mos. Kød og fisk skal bare give lidt fornemmelse af lidt bid, lidt struktur, han får pludselig lidt bid på tungen, som kan mærkes, men som ikke er svært at tygge eller synke.

På samme måde kan du bruge lidt ris. lav risretter, hvor grøntsagsmos stadig gør retten "sovset", men hvor der så lige er lidt struktur af lidt ris, så han på den måde vænner sig til, at spise mad som ikke er helt cremet...

Og stille og roligt kan kød, fisk, ris, så udgøre en større del af retten og give mere og mere bid.

Grød af flager er på samme måde rigtig godt. Hvis han også har svært ved dette, så må du også gerne blande f.eks. risgrød og majsgrød med lidt flagegrød (quinoa, boghvede og havregryn), for på samme måde at vænne ham til at grøden ikke behøver være helt cremet i konsistensen - og stille og roligt kan flagegrøden fylde mere og mere.

Ved siden af, vil det så være rigtig godt, at du tilbyder ham mad i hånden, som han selv kan sidde med og gumle på. Det at sidde med mad i hånden vil styrke ham mundmotorisk. Han får naturligt en fornemmelse for, hvor langt ind i munden han kan komme maden før brækrefleksen eller hosterefleksen stimuleres. Han oplever at mad kan smage forskelligt, at konsistensen kan være forskellig. Hvis du giver ham mad i hånden først og derefter følger efter med lidt skemad, så lærer han at det er spisetid og bliver mere parat til skemad, når den så kommer.

Små bitte bidder af en bolle, indmaden af en frikadelle eller lignende må han også gerne få - men det er nok for tidligt for ham. Hvis du vil prøve, skal det være meget små bidder og du skal forsøge at få bidderne ind i mundvigene på ham, så han med det samme tygger sammen omkring dem. Mad du giver ham med ...


Annonce

... fingrene må på den måde gerne være "tygge mad" - men mad på ske, skal som sagt kunne synkes. På den måde hjælper du ham også til at kende forskel og dermed til at bearbejde føden.

Rodfrugter der bages i ovnen får en naturlig sødme frem, prøv om du kan starte med at bage dem og derefter mose dem, så vil han måske synes om dem.

Da han er glad for avokado, må du også gerne bruge dette, men prøv om du kan få det til at fylde mindre og mindre, så andre grøntsager stille og roligt tager over og han får mere variation.

Prøv også meget gerne med mad fra glas. De forskellige middagsretter kan være rigtig gode. Prøv i første omgang med retter beregnet til børn fra 6 måneder - færdiglavet børnemad har ofte en mere blød og blendet konsistens sammenlignet med hjemmelavet mad, så det kan være godt i en overgang - og igen for at give ham større variation.

Han må meget gerne få bælgfrugter, som f.eks. linser, kikærter, gule ærter og forskellige slags bønner, f.eks. hvide bønner, brune bønner og kidneybønner.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Bælgfrugter har generelt et lavt fedtindhold, men den fedt de indeholder hører til 'den sunde slags'. De fylder og mætter meget og indeholder mange vandopløselige fibre, som giver langvarig mæthed. Derudover indeholder bælgfrugter meget protein, og det er vegetabilske proteiner, som er sundere end animalske proteiner. Der er gode ting ved bælgfrugter og de kan indgå i en almindelig varieret kost.

Om de tæller som protein eller kulhydradrat tænker jeg afhænger af, hvad de spises sammen med, og hvordan de bruges. Generelt er anbefalingen dog, at bælgfrugter indgår som en naturlig del og variation af kosten, og jeg synes ikke du skal spekulere så meget på, hvorvidt det så er protein eller kulhydrat, det vigtigste er, at din dreng spiser og forbinder det at spise med noget dejligt og rart. Han skal være glad for mad:)

Jeres rytme ser umiddelbart fin ud, og det lyder alderssvarende med 4 amninger i døgnet - jeg anbefaler at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det lyder som om, at det passer rigtig fint hos jer.

Det gør ikke noget, at han ofte sover længere formiddagslur og kortere middagslur - det vigtigste er, at han samlet får den søvn, som han har behov for, og det lyder det som om, at han gør. Det er også helt okay, at han stadig nogle dage har brug for en ekstra lille powernap sidst på eftermiddagen og andre dage springer den over:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce