Svar: Optøning af babymad
Kære Ditte
Tak for dit brev :)
Sundhedsstyrelsen har lavet følgende retningslinjer for frysning og optøning af babymad:
- Frys maden ned i emballage, der er beregnet til mad og opbevaring ved frost. Det kan være vist med "glas og gaffelsymbol", "is-krystal-symbol", eller der kan stå "til fødevarer" eller "til frost" på emballagen.
- Nedfrysningen skal ske hurtigt.
- Maden kan opbevares ca. 1 måned i fryseren, når temperaturen holdes på minus 18 grader eller derunder.
- Spædbarnemad, der har været frosset, må aldrig fryses igen. Den skal kasseres, hvis den har været optøet.
- Kød og fisk optøs i en skål i køleskabet. Optøning i en plastpose i koldt vand kan bruges, hvis det skal gå hurtigt. Optøning i varmt vand frarådes på grund
af stor bakterievækst.
- Frug og grønt, som skal koges, optøs direkte i gryden fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler bedst.
- Smag altid selv på maden før du serverer den til barnet - og brug en anden ske, end du bruger til dit barn.
- Grød kan i princippet også fryses ned i små portioner. Men vent med at tilsætte modermælkserstatning til grøden til efter optøning.
Omkring brug af mikrobølgeovn skriver Sundhedsstyrelsen:
- En ...
... portion grød, frugt eller grøntsagsmos kan let tilberedes i mikrobølgeovn. For at få den rigtige konsistens, må du prøve dig frem og tilsætte mere eller mindre vand. Mælk og fedtstof tilsætte efter barnets alder.
- Husk at røre i maden, da mad i mikrobølgeovn varmes mest op i midten og mindre i yderkanterne. Følg desuden mikrobølgeovnens brugsanvisning og vejledning om tilberedning og kogetider.
Ud fra dette, så tænker jeg, at du kan varme grød, grøntsagsmos, kød, fisk osv. i en gryde, men du kan også vælge at varme retten i mikrobølgeovnen.
Jeg er enig med dig i, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave flere kg mos og fryse det ned, det er bedre tage udgangspunkt i den mad, I andre spiser - og på den måde sikre din dreng variation og samtidig lære ham at spise "familiemad".
Det kan dog være praktisk f.eks. at have lidt kødboller liggende i fryseren. Det kan gøre det let at tilsætte lidt kød til grøntsagsmosen. Kødbollerne tages her fra fryseren, optøs i køleskab og skal herefter koge mindst 5 minutter i retten, før de serveres.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre :) Har du min bog om børn og mad? I den kan du læse om de forskellige fødevarer, hvornår du kan give hvad og hvordan...
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

