Annonce

Annonce

Brev:

Skiferie, tandbørstning efter drømmemåltid


13. januar 2016

Alder:
7 mdr.

Skiferie, tandbørstning efter drømmemåltid

Hej Helen

Jeg har lige et par korte spørgsmål, som jeg håber, at du kan hjælpe mig med.

Mit første spørgsmål går på, at vi står og skal på skiferie i Norge i næste uge, hvor vejrudsigten lover mellem -10 og -17 grader. Vi har lejet en pulk, som vi har planer om at bruge på korte gåture og til at spænde efter langrendsskiene ligeledes på korte ture.

Vores datter er 7,5 mdr og vejer 6,9 kg og er 72 cm lang. Hun er stadig slank men længere end gennemsnittet, trives fint og har endnu ikke været syg. Men nu hvor det bliver så koldt bliver jeg i tvivl om det overhovedet er forsvarligt at have hende med ude, selv hvis luften er tør og hun er pakket godt ind. Vi har ikke nogen voksipose, men har planer om at have hende pakket ind i flyverdragt og lammeskindstæpper. Hvad er din mening om det?

Min andet spørgsmål handler om tandbørstning. Vi er netop begyndt at børste tænder på min datter, da hun har en tand på vej i undermunden. Det er næsten umuligt at komme til, da hun lukker munden og skriger i vilden sky. Vi må derfor bruge en lidt fast hånd for at det skal lykkes: Indtil videre har vi gjort det morgen (efter ...


Annonce

... morgenmaden) og aften (efter aftenflaske) kl. ca. 19.30. Hun får imidlertid stadig en flaske mellem kl 23-24, og mit spørgsmål er derfor om tandbørstningen i stedet bør ligge her? Jeg har undladt det, fordi jeg synes det er synd at rive hende ud af søvnen, når hun jo allerede sover nat på det tidspunkt. Hvad er din holdning til det?

Mit tredje og sidste spørgsmål handler om skift til juniordyne. Jeg har virkelig meget lyst til at skifte til juniordyne, da min datter hele tiden sparker dynen af og (har jeg indtryk af) ligger stort set uden dyne det meste af natten. Hun er ret stærk og meget motorisk aktiv. Kan vende og dreje sig til at alle sider, sætter sig op, rejser sig på alle fire, har møvet sig frem på albuerne uden problemer i lang tid, og jeg tror, at det er et spørgsmål om dage, før hun kravler helt. Men (autoritetstro som man er) jeg har ikke rigtig turdet skifte pga. de officielle anbefalinger om at vente til 1 års alderen. Ville du mene, at det er forsvarligt at skifte allerede nu, eller skal jeg hellere give min datter noget ekstra tøj på når hun sover?

Jeg glæder mig til at høre din mening:)

Med venlig hilsen
Ida

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce