Brev:

Voldsom morsyge

---

Hej Helen.

Så er det tid til endnu et spørgsmål herfra.

Vores skønne dreng er snart 2 år. Han bliver 2 år til februar.
Han er en aktiv lille dreng, der "snakker" og fortæller historier hele tiden. han løber, hopper, griner, kildrer og meget mere, og er næsten altid i godt humør og suger til sig af sine omgivelser.

Han er for det meste glad og tilpas, dog har vi i et stykke tid nu (fra et stykke før jul) døjen en del med meget slem morsyge, og skriver nu til dig for at høre om der er noget vi kan gøre for at gøre denne periode mindre problemfyldt og til ikke at blive permanent.

Lidt forskellige eksempler på morsygen:

Min mand og vores dreng kan lege rigtig godt sammen og der er ingen problemer, min mand er faktisk bedre til at lege med vores dreng end mig, og han ELSKER at lege med sin far. Jeg kan sagtens være igang med noget helt andet og kan være i et helt andet lokale uden problemer.

Det er tid til få nattøj på, hvilket min mand fortæller den lille, hvorefter verden vælter fuldstændig for ham. Han løber ud efter mig, græder og græder og siger "nej far, mor" og vil have mig til at skrife ham og give ham nattøj på.

Andre gang kan det være eksempler på, at det kun dur hvis det er mor der giver grød, mad, mælk mm. hvis far gør det vælter verden for den lille fyr, han bliver helt ude af den, græder, græder og græder, nærmeste skriger og snot og tårer står ud til alle side og han kan slet ikke fokusere.

Er jeg på toilet og har jeg lukket døren, kan hele verden også vælte for vores dreng, hvis han opdager det (hvis han f.eks. er igang med at lege med far) - så nærmeste skriger og græder han og åbner døren panisk for at komme ind til mig, selvom han var igang med en dejligste leg med sin far.

Nogle gange er det ...

---

---

... konstant at det kun er mor der dur, andre gange kan han godt "snakkes til" at det er far der gør noget, der er stadig lidt brok, men til sidst accepteres det og andre gange igen vælter verden fyldstændig, hvis han ikke får sin "vilje" i forhold til hvem der skal gøre hvad.

Ligeledes er det i perioder helt forærdentligt hvis jeg går, mens andre gang er det okay, og han vinker bare og smiler til mig.

Vi er lidt i tvivl om, hvordan vi bedst kommer igennem denne periode. Vi ved godt, at det nok er meget normalt, at have disse perioder hvor den ene foretrækkes frem for den anden.
Men det er både hårdt at være den der dur og den der ikke dur og vi er tvivl om hvordan vi bedst tackler det.

Vi overvejer hvad der er bedst?

1) At han får "sin vejle" at mor bare gør alt ting - når det er muligt i disse perioder.

2) At han får sin vilje engang imellem, når det giver mening eller er lige meget hvem der gør hvad, og ellers udfordres lidt i forhold til far også kan, og vælter det hele tager mor over.

3) At vi skiftes, også selvom verden så vælter engang imellem?

Jeg tager mig selv i at sige "jou det kan far godt, det er han ligeså god til som mor", hvilket jeg egentlig ikke helt ved om er okay, da jeg så er bange for, at jeg på en måde giver den lille gut ret i, at mor er bedre, hvilket ikke er korrekt. For hos os er mor ligeså godt til at putte, bade, give tøj på mm. som far - der er ingen forskel, og vi har altid været meget fælles om det hele.

Måske også derfor det er ekstra hårdt, især for min mand, at han til tider nu bare slet ikke dur, ligemeget hvor meget han forsøger. :(

Hvordan kommer vi bedst og hurtigst igennem denne periode, med vores ellers glade og smilende dreng?

Venlig hilsen

Forældre til en skøn dreng.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---