Svar: Voldsom morsyge
Kære forældre til den skønne dreng :)
Tak for jeres brev :)
Det er, som I skriver, helt naturligt, at børn har perioder, hvor de foretrækker den ene forælder mere end den anden - og det er naturligt hårdt både at være den, som foretrækkes hele tiden og bestemt også hårdt, at være den som bliver afvist!
Der er en naturlig del af jeres drengs udvikling. Han er rigtig godt i gang med at finde ud af, hvordan verden fungerer, han er naturligt i gang med at undersøge, hvad det han gør, gør ved andre. Han er i gang med at udvikle sin selvstændighed og har naturligt mere og mere mening om, hvordan han gerne vil have tingene. Han er rigtigt glad for jer begge og nogle ting er han særligt tryg ved, at mor gør - jeg kalder det morglæde - fordi det er helt okay at være glad for sin mor:)
Når man er 2 år gammel, så er man rigtig godt i gang med at udvikle sit selvbillede. Det udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Han har f.eks. brug for ros, det gør ham stolt og glad, og når han bliver irettesat, så bliver han naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Han er med den alder, han har nu, meget følsom og meget sårbar overfor, hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det, han siger, og det han gør.
Og derfor vil det nogle gange være rigtig fint, at f.eks. mor hjælper ham, fordi det er lige meget, hvem der gør hvad. Det vigtigste er, at tingen sker stille og roligt og der ikke kommer en unødig konflikt. Det vil være naturligt, at I begge siger godnat og far kan også læse godnathistorie, men mor kommer ind og kysser, holder i hånden eller lignende, fordi det betyder, at jeres dreng så falder trygt i søvn. Han har brug for sin mor lige der, for at kunne sove godt...
Andre gange vil det dog også være rigtig fint, at I holder fast i at far naturligt godt kan hjælpe. Hvis I f.eks. sidder ved bordet og jeres bliver frustreret over, at far har hældt vand i hans kop, for det skulle mor gøre - så behøver I ikke skifte koppen og vandet ud, men kan naturligt holde fast i, at sådan er det, og hvis han er tørstig, så er der vand til ham...
Det vil være rigtig godt, at I ikke stiller for mange spørgsmål og ikke giver ham for mange valgmuligheder. Undgå at spørge om far eller mor skal hjælpe ham, undgå at spørge om han vil have mælk eller vand, om han vil have den blå eller røde kop osv. Tag beslutninger for ham og giv ham det, som I nu vurderer er passende.
Far skal endelig fortsætte alt det, far gør. Lege med ham, prioritere tid sammen med jeres dreng og også tage ...
... del i hans måltider, i af- og påklædning, skiftning af ble, bad osv. Far skal gøre dette, som noget helt naturligt, som noget far selvfølgelig kan - selvom jeres dreng nogle gange vil foretrække sin mor. Det vil være rigtig godt, at far så sætter lidt ord på, så når jeres dreng protesterer, så kan far f.eks. sige "nu hjælper jeg dig, jeg skynder mig, så kommer du hen til mor igen", så far både holder fast i, at han sagtens f.eks. kan skifte bleen, men så far samtidig viser at han lytter og anerkender, at jeres dreng gerne vil have sin mor.
På samme måde, er det vigtigt, at mor også sætter ord på "nu hjælper far dig, jeg er lige her" eller lignende, så mor direkte viser, at far kan lige så godt som mor og at mor har tillid til og bakker op om, at far hjælper.
Det er også vigtigt, at I forældre viser, at I har det godt sammen, at I er en enhed og at I er glade for hinanden. Det er vigtigt, at I knuser og krammer, kysser osv. At I holder hinanden i hånden, når I går tur... Jeres dreng skal have en fornemmelse af og direkte se, at mor og far har noget sammen. Ikke at han skal holdes udenfor, han må også gerne være med til at kysse og kramme, men han må også gerne have en fornemmelse af, at han ikke kan spille jer ud imod hinanden.
Det er også vigtigt, at far ikke lader sig påvirke for meget af at blive afvist. jeres dreng er som sagt i gang med at finde ud af, hvordan han påvirker andre - og hvis han mærker, at far trækker sig, at far bliver ked af det osv. så er det naturligt en reaktion, som han vil undersøge ekstra. Ikke for at være ond eller for at gøre far ked af det, men blot for at undersøge, lære og finde ud af...
Derfor kan far nogle gange, når jeres dreng afviser fars hjælp, bevidst give jeres dreng fysisk kontakt og nærhed. I stedet for at trække sig, så kan far reagere med "skal du være fræk din lille bølle" og fange ham, kilde ham eller lignende, så han mærker at far er der og får masser af nærhed, så han fornemmer, at han ikke kan skubbe far fra sig.
Og mor skal tilsvarende også passe på ikke at skubbe jeres dreng fra sig. Du skal passe på ikke at virke træt af ham eller skubbe ham for meget væk eller måske sige "gå nu hen til far!" eller lignende. Hvis han mærker, at du afviser ham, skubber ham væk fra dig osv. så kan det forstærke hans behov for dig, så han bliver mere klyngende og søger dig ekstra meget...
Det er svært, jeg ved det godt, men det lyder som om, at I tackler det ret fint hos jer:) Jeg håber, at I har fået lidt idéer til at komme videre.
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to

