Brev:
Forstoppelse og modermælkserstatning

Hej Helen.
Tak for en fantastisk brevkasse, den er til stor hjælp! :-)
Her er mit råb om hjælp!
Vores lille dreng Huxi på 10 uger, døjer meget med forstoppelse. Han får modermælkserstatning fuldt ud, og ammer kun en sjælden gang (10 minutter om dagen ca. Nogle dage ikke).
Vil forsøge at beskrive hans forløb:
Han blev ammet til han var ca 1. måned. Men måtte stoppe da jeg fik brystbetændelse. Da jeg ammede havde han afføring ca. 1 gang i døgnet og nogle dage flere gange i døgnet, meget tyndt.
Han græd meget i løbet af dagen og ville hele tiden have mad.
Han sov ikke rigtig i løbet af dagen, 30 min af gangen, og om natten var jeg oppe hele tiden. Han døjede meget med luft i maven, en virkelig urolig mave som så ud til at medføre en masse smerter.
Da vi gik over på MME der fik vi en meget meget gladere dreng som nu smiler og "leger". Han sover godt i løbet af dagen og sover hele natten (ca. fra 00-9).
Men problemet er nu, at han ofte har forstoppelse. Han græder meget når det står på og trækker benene op til sig.
Vi har en gang prøvet med noget afføringsmiddel og det hjalp og han havde afførring ...
... dagligt efterfølgende. Nu er forstoppelsen så vendt tilbage, og der har ikke været afføring 2-3 dage.
Vi vil helst undgå mere afføringsmiddel og har derfor prøvet at give ham lidt ekstra vand (ca. 60 ml. hver aften), men det lader ikke til at hjælpe. Når han har afførring er der meget mere fast, dog ikke små knolde, men fast som f.eks. dej/fars. Og han skal virkelig kæmpe for at komme af med det.
Jeg forsøgt zoneterapi (hjemme), massage af maven efter alle kunstens regler, babygymnastik, varmt bad, massage af endetarmen. Intet har virket.
Han spiser som udgangspunkt 170-210 ml. (nogle gange mere 250), pr gang. ca 5-6 gange i døgnet.
I starten af MME forløbet (den første dag), fik han NAN1, men det kunne hans mave slet ikke tåle, han græd og græd. Så gik vi over til Allomin 1, Syrnet, som virkede perfekt i starten da han havde alt den maveuro. Men vi har overvejet om det måske er det, hans mave ikke helt kan klare, som måske er det er er skyld i forstoppelsen. (Vi bøvser ham godt af.)
Håber inderligt at du kan hjælpe os til at komme problemet til livs. Og få vores glade dreng igen.
Mange hilsner
En meget frustreret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.