Brev:
Søvn og putterutiner

Kære Helen
Vi håber, at du endnu engang kan hjælpe med os med gode råd om vores datters søvn og putteritualer.
Hun er 2 1/2 år nu, og vi har på tredje uge helt droppet hendes middagslur. Vuggestuen ville, som nævnt, ikke vække hende fra hendes middagslur, og det betød, at hun tit først sov 22/22.30 om aftenen og dermed var meget træt og pjevset om morgenen. Så efter forskellige forgæves forsøg på at beholde luren, måtte vi indse, at det fungerede bedst helt at droppe den.
Hun bliver selvsagt lidt træt omkring kl. 16, men med en snack går det fint, og hun holder (de fleste dage) humøret højt frem til sengetid, hvor hun sover (på 5 - 15 min) omkring kl. 19. Hun falder heller ikke i søvn på vej hjem på cyklen eller i bilen længere. Så alt i alt er vi godt tilfredse med den løsning (når nu det dårligt kunne være anderledes).
Desværre er hun nu begyndt at vågne i mellem kl. 22 og 24, og alt efter omstændighederne, tager det hende i mellem 5 min og fire timer at falde i søvn igen. Vi har fået den uvane at tage hende med ind i sengen, da vi nu på tredje år sover dårligt og på den måde prøver at få lidt ekstra søvn selv.
Når hun skal puttes, ligger vi sammen med hende, til hun sover. Så nu tænker jeg, om det måske er derfor hun vågner sent på aftenen? Fordi hun opdager, at vi er væk? Og fordi det er blevet en vane for hende at komme med ind i vores seng?
Hun fylder jo lidt i sengen, så vi sover hver for sig. En af os lytter efter vores datter, og den anden sover i et andet rum med ørepropper. men vi ville jo meget gerne til at sove sammen igen. Men hvordan griber vi det an?
Det skal lige siges, at jeg er gravid med termin til august. Så vi vil meget gerne have en fornuftig rutine på plads (længe) inden da.
Vi er meget frustrerede over situationen og egentlig også skuffede ...
... over, at vi ikke har kunnet lære vores datter på 2 1/2 at sove selv, hele natten. Hvad gør vi mon forkert?
Skal hun lære at falde i søvn selv (hun sover i en juniorseng og har gjort det de sidste tre måneder)? Og skal vi lægge os ind til hende i stedet for at tage hende med ind i vores seng, når hun vågner om natten?
Vi har haft lignende problemer hele hendes liv, og hun er utrolig viljestærk, og vi har derfor aldrig overvejet eksempelvis 'godnat og sov godt'-metoden. Men vi er samtidig også meget misundelige på venner med børn, der sover sødeligt hele natten igennem. Er vi bare drøn uheldige? Eller har vi selv skabt de dårlige vaner?
Vi er simpelthen så kede af situationen. Det slider på os alle tre, og vi har jo bare den sødeste og lækreste og dejligste datter, der fortjener god, tryg og uforstyrret nattesøvn, og det får hun desværre meget sjældent.
Det skal siges, at det tit går bedre, hvis jeg sover sammen med hende. Hun starter i sin egen seng. Jeg henter hende, når hun kalder (i mellem 22 og 24), og så sover hun med enkelte små afbrydelser helt frem til kl. 7 / 7.30.
Hvis det er far, der henter hende, kan hun godt blive rigtig gal og ked af det og kalde insisterende og meget længe på mig. Og så vågner hun jo rigtigt op og er derfor meget længe om at falde i søvn igen.
Men da jeg døjer meget med kvalme i forbindelse med graviditeten, er det gerne min mand, der tager nætterne. Og derfor er det et ekstra stort problem, at hun foretrækker mig om natten.
En overgang var det kun mig, der måtte putte hende. Men efter en fin overgangsproces, har hun nu accepteret, at vi skiftes hver aften (med små protester, der går hurtigt over). Men om natten er hun svær at "forhandle med".
Hvad søren gør vi?
På forhånd mange tak for dit svar.
Kærlig hilsen
skattepigens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.