Brev:
Frygt for aspergers eller anden udviklingsforstyrrelse
Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig vedrørende vores søn W, da han nu i et par år i perioder har haft nogle helt vildt raserianfald, som jeg umiddelbart vil vurdere er markant værre end hos gennemsnittet. Han blev 3 år den 10. december.
Tidligere var det særlig slemt i forbindelse med min graviditet med lillesøster og vores ombygning. Hun er nu 6 mdr, og vores ombygning er længe overstået. Der har ikke som sådan været problemer med at vænne sig til lillesøster. Vores dreng havde en periode på 3-4 uger, hvor han var lidt sur på verden, ikke på hende overhovedet, men bare på det hele som sådan - helt forståeligt. Det er ovre nu, og han virker glad for hende, og jeg tror ikke, at han kan huske, at hun ikke har været der.
Jeg skriver nu, fordi jeg så småt er ved at blive bekymret for, om han har en form for udviklingsforstyrrelse. Jeg ved godt, at det måske virker lidt draktisk at tænke sådan, når han er så lille, men jeg kan bare se nogle tegn, som jeg bliver ret utryg ved.
Han er lige startet i børnehave i denne uge. Det er gået fint. Det er en integreret institution, men børnehaven er udflytter, så han skal med bus hver dag osv. Det klarer han fint, og han har aldrig været særlig følsom overfor nye voksne, vikarer nye pædagoger osv.
Han har dog imidlertid rigtig svært ved at indordne sig og "gøre som de voksne siger" eller "som de andre børn". F.eks. nægter han ofte at sætte sig op til bordet, når der skal spises frokost, han nægter at vaske hænder o.l. Dette var også problemer i minibørnehaven, som han kommer fra, og vi havde der udvidet forældresamarbejde, fordi pædagogerne der mente, at det var udsædvanligt ofte, at han havde sådanne reaktioner.
For at komme ind til kerne, bliver jeg bekymret for følgende tegne:
1. Han er ofte meget i sin egen verden, og hvis han skal noget andet (der skal ske et skift; frokost tøj på e.l.), bliver han meget frustreret og fysisk voldsom.
2. Han har ikke for alvor knyttet sig til nogle af de andre børn. Min opfattelse er, at han bare leger lidt på kryds og tværs og egentlig mest med sig selv. Han kører f.eks. meget på scooter på legepladsen, ...
... og så følger de andre tot efter ham (han laver en rute), men for hans skyld, kunne han måske ligeså godt køre alene rundt. Han er knyttet til et andet barn, en pige K, som er vores underbo i en villalejlighed. Dem er vi meget sammen med, og de leger typisk hver/hveranden dag om eftermiddagen og har gjort de hele livet. De er lige gamle og går i samme institution, ikke samme stue. Hun er dog markant mere opmærksom på ham, end han er på hende, og tit bliver han lidt irriteret på hende, fordi hun er i vejen for hans leg, i stedet for at inkludere hende. Men der er ofte også fin leg og venskab.
3. Det er meget svært at føre en "samtale" med ham, eller finde ud af, hvad han vil/er sur over/ked af. Han svarer typisk med ja/nej. Eller bare "W er ked af det/W er sur".
4. Raseri/fortvivlelsesanfaldene han får er meget voldsomme og meget fysiske. Det er en stor udfordring, for man kan slet ikke trænge igennem til ham med samtale, og han sparker og slår helt vildt om sig. For tiden sker det 1-2 gange i døgnet. Vi tager tit os selv i at tænke, at vi ikke kan overskue at tage ham med i svømmehallen eller lignende, for han bliver helt sikkert sur over et eller andet, og så står man der med et abnormt hysterisk barn, som efterhånden er ret stor at tumle.
5. Han han altid sovet ret dårligt. Nu er vi måske oppe på at kunne tælle på 3 hænder, hvor mange gange han har sovet igennem uden at vågne. Han drømmer meget, og står også nogle gange bare op, og er er vågen og oppe i flere timer om natten, hvor han vil alt muligt (lege, se fjernsyn, spise o.s.v.). For tiden sover hans lillesøster på 6 mdr typisk bedre om natten, end han gør.
Jeg ved godt, at det er meget tidligt at se på, om han har en udviklingsforstyrrelse. Jeg bliver bare lidt bekymret for hans udvikling det seneste års tid, og jeg er bange for, at det bliver et stort problem for han i børnehaven. Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide, om du har nogen erfaring med, om det beskrevne er helt usædvanligt, og om vi evt. skal søge lidt mere hjælp, eller om det virker nogenlunde normalt for en dreng på hans alder.
På forhånd mange tak.
Venlig hilsen
W´s mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder