Annonce

Annonce

Svar: Kan søskende sove sammen?


11. februar 2016

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det kan være en rigtig god idé at lade søskende sove sammen. Rigtig mange børn finder tryghed i dette og især de lidt større børn - ofte de 4-5 årige - synes det er fair, at børnene sover sammen, når de voksne sover sammen...

Jeg synes bestemt, at det er et forsøg værd. Det er rigtig fint, at de puttes samtidig og at jeres ritual er nogenlunde ens. Det er fint med tandbørstning, nattøj osv. og derefter putning. Lillesøster er så gammel nu, at hun faktisk godt kan have glæde af også at få godnathistorie, hun kan godt have glæde af blot at ligge og lytte til stemmen, når der læses op, også selvom hun ikke forstår så meget af historien. Og hun kan også have glæde af at få vist billeder undervejs, så hun på den måde kan følge med. I kan derfor godt prøve at indrette jer således, at I kan sidde hos pigerne og fælles læse højt for dem.

Lillesøster risikerer at falde på gulvet, hvis hun allerede nu får en åben seng, derfor vil det sandsynligvis være bedst, hvis de kan blive puttet i hver deres seng og I kan sætte jer ved siden af dem, så de begge kan se den af jer, som putter. Alternativet kan naturligvis være en stor madras på gulvet. Det vil nogen foretrække, fordi det også giver mulighed for, at en af jer forældre sætter jer på madrassen sammen med pigerne. På den måde kan de få lidt mere fysisk kontakt og nærhed, når de skal sove og de vil opleve at have hinanden og kunne mærke ...


Annonce

... hinanden, når og hvis de vågner i løbet af natten.

En mulighed er naturligvis også at I forsøge at sætte deres senge sammen - I må prøve jer lidt frem for at vurdere, hvad der kan fungere bedst hos jer. Der er ikke nogen faste regler for, hvordan man gør det. Dog vil jeg lige nævne, at man skal passe på med en køjeseng, hvor den ældste ligger øverst og den yngste nederst - børn skal faktisk være ret gamle (skolealder), før de tør ligge øverst, og før man kan være sikker på, at de ikke triller ud af sengen om natten, og de kan komme voldsomt til skade...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Mange forældre er bekymrede for at børnene vil vække hinanden. Der er ofte ikke grund til denne bekymring. I starten vil de måske begge vågne, hvis den ene vågner og græder - men hvis I går ind til dem, reagerer med det samme, beroliger og betrygge og f.eks. siger "det er okay, jeg er her, sov du bare videre", så vil den der ikke græder falde videre ind i søvnen.

De vil også lære hinandens natlige lyde at kende, de små grynt, host osv. som de naturligt hver især kan give om natten, og det vil som du også selv skriver, ofte virke tryghedsgivende for dem, ligesom det også gør for os voksne, når vi sover sammen:)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det projekt! Og til sidst vil jeg lige sige, at I naturligvis skal spørge jeres piger - især den ældste, om hun har lyst til det. Hvis pigerne ikke selv har lyst, så kan det være svært at indføre...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce