Svar: Mistet appetit
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I er kommet rigtig godt i gang med skemaden hos jer og det er rigtig dejligt. Det er dog vigtigt, at du holder mængden af skemad nede, så der stadig er plads til mælk i maven. Det betyder, at det er bedre at du tilbyder din dreng f.eks. 3/4 dl. grød eller mos, vand af kop og så giver flaske efterfølgende, end at du giver ham f.eks. 1.5 dl. grød eller mos og han så ikke drikker nok erstatning eller afviser sin flaske.
Det er vigtigt, at han stadig får modermælkserstatning og de næringsstoffer der er i mælken, derudover er flaskerne med til at sikre hans væskebehov, han er for lille til at kunne indtage sit behov, hvis han kun drikker af en kop. De fleste børn vil have brug for 6 flasker i døgnet, når de er 6 måneder gamle, enkelte børn kan dog nøjes med 5 flasker - det afhænger af, hvor stor mængde hver flaske indeholder. Det kan overvejes, om I hos jer skal prøve med 5 flasker, for at se om han så vil være mere interesseret i flasken, når den så tilbydes ham.
Mit forslag til en dagplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes ca. 3/4 dl. havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes ca. 1/2 dl. frugtmos, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til formiddagslur - hvis I vil forsøge at ...
... springe en flaske over, vil jeg anbefale, at det er denne som fjernes...
Frokost 11.30: Grøntsagsmos, igen ca. 3/4 dl. og der begyndes stille og roligt med kød og fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ca 1/2 dl. frugtmos, frisk blød frugt i hånden og tilbydes også flaske her
Powernapper evt. eller den springes måske over
Aften 18: Grøntsagsmos, igen ca. 3/4 dl. og suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan variere lidt efter, hvor lang middagsluren er og om han sover to eller tre lure dagligt
Sen aften 23-24: Flaske og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig. Det er naturligvis en forudsætning for at kunne undvære flaske midt nat, at han indtager både skemad og mælk/væske nok i dagtimerne og i løbet af aftenen:)
Det kan også være en overvejelse værd, om I skal prøve en anden erstatning. De smager forskelligt og nogle børn kører lidt træt i smagen, fordi de altid får det samme.. At skifte til et andet produkt kan derfor nogle gange være med til at give lidt ny interesse for mælken:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

