Svar: Søvn - baby 4,5 mdr
Kære Kristine
Nogle børn er meget følsomme over for lyde og indtryk og jeg tror at din datter hører til en af dem. Jeg kunne forestille mig at hun er en lille pige, som rigtig gerne vil følge med i det hele, - kigger på ting omkring hende, vende sig for at følge med i hvem der kommer ind i rummet, smiler til gud og hver mand osv. en skøn unge som ingen sikkert kan stå for fordi hun bare er så meget på - har jeg mon ret?
Det er bare sådan at disse børn nogle gange skal hjælpes og skærmes fordi de selv lukker alt for meget ind. Det kan være rigtig svært at aflæse disse børn, som først meget sent signalerer træthed og derfor må man være ekstra opmærksom på små bitte tegn til at de nu er ved at være putte tid og så få barnet lagt til ro.
Det er dejligt at din datter sover godt i løbet af dagen, for det er vigtigt for også at sove godt om aftenen. Men du skal være opmærksom på at give hende lidt ro i løbet af eftermiddagen og aftenen, så hun ikke bliver overtræt. Vær derfor opmærksom på hvor meget støj der er rundt om hende (radio/fjernsyn osv) og sørg for ro. Læg dig evt. ind i soveværelset med hende og sørg for nedrullede gardiner og kun en let belysning, simpelthen for at prøve at få hende til at falde helt til ro.
Det kan godt tage lidt tid, men ...
... det er trods alt bedre at tiden går med at hun stille finder roen og sover, end at hun græder:o)
Jeg tror at det lige nu drejer sig mere om at få din datter til at lære at falde i søvn på en rolig og tryg måde end om at få hende til at sove i egen seng, som hun tilsyneladende ikke har det rart med i øjeblikket. Derfor foreslår jeg at du prøver at lægge dig med hende i jeres seng. Når hun så er faldet godt i søvn der, så kan du prøve at flytte hende - og ja jeg ved godt at mange som læser dette vil sige at det er helt hen i vejret 'hun skla lære at sove i egen seng'; men helt ærligt, så skal I alle have det godt og lige nu synes ingen af jer at situationen er særlig rar, så det er et forsøg værd.
Andre forældre bruger det at montere hjul på tremmesengen, så barnet kan vugges der, atter andre flytter barnevognen indendøre, fordi barnet sover godt i den. Prøv om ikke I kan finde en brugbar løsning, der kan give jer alle lidt ro.
Tilsidst vil jeg lige sige at når din datter begynder at smile og grine, så tror jeg bestemt at hun er træt og at det netop derfor er vigtigt at hun fortsat hjælpes til at sove. Hun er bare så meget på, at hun slet ikke kan overgive sig, men skal hjælpes - fejler noget gør hun ikke:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

