Annonce

Annonce

Svar: Fra skemad og videre til familiemad


14. februar 2016

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt at høre, at det går så fint med maden, og det er rigtig godt, at du gerne vil lave familiemad og så vidt muligt ikke lave specielretter til jeres dreng - det er jeg som udgangspunkt enig i, det er godt, hvis I kan spise det samme.

Men, dermed ikke sagt, at det ikke kan være nødvendigt at ændre en lille smule på jeres vaner, for der er naturligt noget voksent mad, som ikke er så baby- og børneegnet, og hvor du er nødt til at medtænke, at jeres dreng kan have brug for lidt noget andet, at det måske skal tilberedes på en anden måde eller han kan have brug for lidt ekstra tilbehør til den mad, som I voksne spiser.

Det lyder super lækkert med forskellige Wokretter. Jeres dreng kan sagtens på sigt spise mange forskellige grøntsager lavet i wok. Det er helt fint, at du lige nu vælger at blende kål og lignende, så han bedre kan spise det, og også optage næringen fra det. Lige nu vil det være rigtig fint, at du laver mos til ham af de grøntsager som I andre spiser, så han stadig får variationen og også lærer smagen at kende. Ved siden af sin mos, kan han så også få grøntsager fra wokken, sidde og sutte, gumle, smage osv. Som han virker til at have lyst til og til at kunne kapere:)

Der kan også tilsættes nudler eller pasta til en wokret, ligesom mange også bruger kylling, rejer, muslinger eller lignende. Børn behøver bestemt ikke få pasta og kødsovs, lasagne og boller i karry, ...


Annonce

... der er mange andre muligheder - men de fleste børn kan ikke nøjes med f.eks. salat, som I spiser om sommeren. Her vil han have brug for at du f.eks. koger lidt pasta eller kartofler til ham eller måske giver ham en frikadelle, grillpølse eller lignende. Nogle aftener kan han også få rugbrød med forskellige pålæg, hvis I kun spiser salat eller spise mad, som han ikke rigtig kan tygge, og hvor der ikke er så mange næringsstoffer for ham... Det kan også være, at du har en rest fra aftenen i forvejen, som han så kan spise næste dag.

Hvis du ikke vil blande nudler, pasta, kød og fisk i jeres wokret, så kan du lave det på en pande eller i en gryde ved siden af og på den måde stadig give jeres dreng det ekstra sammen med jeres mad. Det er generelt en god idé at gå ud fra Y-tallerkenen:

Ca. 2/5 skal være grøntsager
Ca. 2/5 skal være brød, kartofler, ris, pasta
Ca. 1/5 skal være kød, æg eller ost.

Det gør ikke noget, at jeres dreng får lidt flere grøntsager en dag end han får f.eks. kød, men over en periode, bør der være lidt balance i fordelingen mellem de forskellige fødevarer.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Han bør også tilbydes frugt hver dag - gerne som mellemmåltid eller som dessert. Frugt på f.eks. grød kan være med til at øge jernoptagelsen fra grøden.

Hvis du laver sammenkogte retter så anbefales det at bruge tommelfingerreglen, at der bør være dobbelt så meget grønt som kød i gryderetter.

Håber du kan bruge dette videre :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce